Nyeste opdateringer:

28. september 2019
Tilføjet til slægtsbogen:
Olle Rasmussen Krage
Maren Trugelsdatter

Nyeste opdateringer:

19. september 2019
Tilføjet til slægtsbogen:
Hans Olsen
Maren Berthelsdatter

Nyeste opdateringer:

17. september 2019
Tilføjet forældre og dåb til:
Oluf Hansen

Nyeste opdateringer:

15. september 2019
Ny hjemmeside med nyt layout offentliggjort.

.

Mange tak til:

Tak til det hjælpsomme personale på landets arkiver.
Tak til de slægtforsker som har ofret to minutters hjælp i diverse situationer under mine besøg på arkiverne.

Tak til de medlemmer af Danske Slægtsforskere som har hjulpet mig med at finde de indskrifter i kirkebøgerne, som jeg bare ikke selv kunne finde. Og ikke mindst, en stor tak for hjælpen med tydningen af de drilske gotiske skrifter.

Tak til de personer som har været behjælpelig med billeder, skrifter samt mundtlige overleveringer.

En særlig tak skal dog gå til mine forældre, for deres store støtte, hjælp og interesse i tilblivelsen af denne slægtsbog.

.

.

Omkring data i slægtsbogen:

Data’erne i denne slægtsbog er oplyst på baggrund af skriftlige kilder fra Lands- og Rigsarkivet. Kopier af den skriftlige kilde vil som oftest være at finde indover den pågældende begivenhed.
Enkelte data’er som findes i denne slægtbogen, er ikke at finde i danske kirkebøger. Det kan skyldes at kirkebøgerne er gået tabt, eller at begivenheden f.eks. er fundet sted i vore dages Tyskland. Disse data’er har jeg fået fra anden side af, og kildenangivelsen vil være nævnt under den enkelte person.

De benyttet fornavne over familiens aner, er de navne som blev indskrevet i kirkebogen, i forbindelse med hver enkelte persons dåb. Hvis dåben endnu ikke er fundet i kirkebøgerne, benyttes altid det navn der findes i den ældste skriftlige kilde. Det indskrevet navn bruges, uden skelen til eventuel skrive- eller stavefejl, eller om der skulle været ændret i rækkefølgen af personens fornavne.

I forhold til efternavnet, benyttes også det indskrevet efternavn ved dåb, eller dette fra ældste skriftlige kilde. Og igen, der korrigeres ikke for eventuelle skrive- eller stavefejl.
Igennem tiden var det ikke ualmindelig, at blot barnets fornavnet står oplyst i kirkebøgerne i forbindelse med dåb. I disse tilfælde er efternavnet blevet valgt ud fra de traditioner som var for samtiden, nemlig brugen af patronym, som for eksempel Anderssøn, Andersen eller Andersdatter. Bemærk, årstallet hvor det lovmæssige kræv om brug af faste efternavn, oftest et “-sen navn”, kontra patronym, er 1828 for Kongeriget Danmark og 1771 i Slesvig. 

Nogle personer i slægten var kendt med et tilnavn, det kan være tilnavn qua deres erhverv eller lokalitet. Disse tilnavne, ud fra ovenstående regler, betegner jeg ikke umiddelbart som deres fødenavn. Dog hvis faderen, i forbindelse med et barns dåb, er indskrevet i kirkebogen med sit tilnavn, videregives tilnavnet til barnet. Som Eksempel, står faderen som Niels Smed eller Niels Jacobsen Smed, er barnet efternavn Nielsen Smed eller Nielsdatter Smed.

I tilfælde hvor der er tvivl omkring korrekt for- eller efternavn, brug af andet navn eller tilnavn, vil det være beskrevet under den enkelte person.

Slægtsbogen er over familiens aner som er i lige linje, herunder data omkring deres børns fødsler. Disse børn er nævnt med fødselsdato hvis denne er at finde i kirkebøgerne, ellers datoen for dåb. Hvis børnene er døde før de blev voksne, er datoen for deres død/begravelse, så vidt den er mig kendt, også skrevet ind i slægtsbogen. Hvis barnet selv ikke indgår i den lige linje i slægten, er der ingen yderligere data om barnet.

Børn som ikke nåede at blive døbt, før de døde, er nævnt i slægtsbogen med N.N. for “nomen nescio” (Latin: “jeg kender ikke navnet”). 

Datoer som er angivet i kirkebøgerne med latinske navne, er oversat/oplyst som datoer i den Gregorianske kalender (det kalendersystem vi benytter i Danmark i dag). Er der tvivl om den enkelte dato, vil dette være beskrevet, eller blot årstallet være nævnt.

Igennem tiden kan et sogn, administrativt, havde hørt under et amt og siden hen et andet amt, og her efter nedlæggelsen af amterne i 2006, blevet de lagt ind under en region. Ligeledes, Sønderjylland var tidligere under tysk overherredømme, og før det en del af Hertugdømmet Slesvig, osv. De tilhørsforhold, som er blevet oplyst i forbindelse med de enkelte stednavne i slægtsbogen, er de tilhørsforhold som var gældende i den tid hvor begivenheden fandt sted. Med andre ord, og som eksempel, ‘Uge Sogn, Slesvig-Holsten, Preussen, Det Tyske Kejserrige’ er ét og samme sted som ‘Uge Sogn, Lundtoft Herred, Åbenrå-Sønderborg Amt’, blot før 1918 og efter 1932.

I navneregistret  står personernes hjemstavn. I tilfælde hvor det endnu ikke har været muligt at finde personens fødesogn, er det sogn anført, hvor næste kirkelige handling blev foretaget.

Slægtbogen er i løbende udvikling, så løbende vil der komme flere data til. MEN, ligger du inde med nogle data, tekst, billeder eller en god historie, som du kan se at jeg mangler, er jeg selvfølgelig meget interesseret.

Du kan evt. skrive til mig på steckmetz  @  hotmail  .  com   (uden mellemrummene).

På forhånd mange tak.

Herlev, den 15. september 2019

Rigtig god fornøjelse!

.

.

Mundtlige kilder:

Kristian Peder Andersen
Marie Pedersen

Kæthe Elisabeth Steckmetz
Karen Andersen
Tove Andersen
Magda Mouritsine Pedersen
Boye Frausing
Karen Hansine Andersen
Sofie Pedersen
Betina Steckmetz Andersen
Niels Kristian Andersen
Jytte Helga Steckmetz
Grethe Andersen
Erna Andersen
Lise Pedersen
Henning Steffensen-Hansen
Viggo Pedersen
Eva Pedersen
Aase Engel
Egon Lambertsen

.

Skriftlige kilder:

De danske kirkebøger
De danske folketællinger
Lægdsruller
Dødeprotokoller
Skifteprotokoller
Retsprotokoller
J. P. Trap: Trap Danmark
Journalerne: Hædersgave til Veteraner fra 1848-1850
Ansøgningsbrev til Hædersgave til Veteraner fra 1864
R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200
C. Krarup: Meddelelser om Tjustrup og Haldagerlille Sogne
Sjællands Tidende
Sorø Amtsblad
Øsby kirkeblad
Skudsmålsbøger
Private breve
Private skrifter
Pantebreve
J. B. Skipper, Det Historiske Hus: Danmarkshistoriens Årstal
J. B. Skipper, Det Historiske Hus: Verdenshistoriens Årstal
B. Jørgensen, Gyldendals Røde Ordbøger: Danske Stednavne

Starten på min slægtsforskning:

Den første spæde start på min interesse for slægtsforskning må ligge i, at jeg er vokset op i en kernefamilie hvor også min farmor og farfar var en del af husstanden. Grundet min farmor og farfar, var mit barndomshjem rammen om talrige besøg af en ældre generation som livligt fortalte historier og beretninger fra “gamle” dage.

I 1988, efter den sidste af mine hjemmeboende bedsteforældre døde, fandt min familie to gamle stykker papir som min farfars bror, Jens Peder Andersen, havde skrevet. På disse to sedler havde Jens Peder Andersen nedskrevet data på hans nærmeste aner på sin faders side. Data som senere skulle blive mit udgangspunkt til denne slægtsbog.

Jens Peder Andersens data over sin farfar og farmor.

.

Jens Peder Andersens data på tre af sin fars bedsteforældre. Bemærk at Jens Peder Andersen åbenbart kun kendte til navnet “Anders Krag” og ikke det rigtige navn “Anders Nielsen”. Anders Krag/Nielsens kone, Ane Larsdatter, er slet ikke nævnt.

.

Omkring 1991 lavede min mor, som hun selv kaldte det, en “Familie-skitse”. Et lille hæfte med alle efterkommerne af mine oldeforældre Paul Vilhelm Ludvig Steckmetz og Christina Caecilia Hansen Dreier. Et hæfte hvorfra jeg selvfølgelig har hentet grunddata om denne del af min slægt. Senere har min mor bidraget med yderligere data og fotografier, som jeg har haft stor glæde af.

Mit første besøg på Rigsarkivet skete i 1992, den første gang jeg ville “forske” i mine aner! Men det var ikke noget seriøst besøg: Jeg havde ikke afsat nok tid, var ikke ordentligt forberedt, jeg havde end ikke pen og papir med til noter, hvilket også blev påtalt af en ældre hjælpsom dame.   

Efter jeg flyttede til København, i september måned 1996, var min bopæl kommet langt tættere på både Lands- og Rigsarkivet end tidligere, så i foråret 1997 begyndte jeg for alvor at slægtsforske og brugte regelmæssigt tid på denne hobby.

I dag, på trods af at vi slægtsforsker ikke behøver at opsøge diverse arkiver, da vi via div. hjemmesider kan dyrke vores hobby hjemmefra, bliver det kun til et par timer nu og da hvor det passer ind i en travl hverdag.  

Ud over div. dokumenter fra de statslige arkiver, har jeg selvfølgelig også fået indhentet informationer og data fra familien, samt personer med kendskab til min slægt. Dette er er klart den “jagtmetode” på data som er sjovest og jeg har da bestemt også haft mange gode hyggelige timer i selskab med min mundtlige kilder.

Jeg har, som alle andre slægtsforsker, brugt mange mange timer på at fremfinde de rette informationer. Jeg har også brugt mange timer på spor som er endt blindt. Glæden har så til gengæld også været stor når jeg har fået løst en “gåde”, fundet den rette person som ellers havde “gemt” sig.

Oprindelig var min plan at samle alt data og derefter få lavet en bog i nogle få eksemplar. Men tiderne skifter jo, og i dag syntes jeg at det at ligge “bogen” ud på nettet er et rigtig godt alternativ. Ved at ligge slægtsbogen på nettet kan den stadig udvikle sig efter den er offentliggjort, og kan på denne måde også læses af flere end de par personer som har et eksemplar stående i bogreolen.

Herlev, den 11. august 2013

Rigtig god fornøjelse!

.

.

Offentlige institutioner:

Rigsarkivet
Landsarkivet i København
Landsarkivet i Åbenrå
Lokalarkivet i Slagelse
Lokalarkivet i Kliplev
Biblioteket i Slagelse
Det Kongelige Bibliotek

Danmarks Statistik

.

Links:

www.afdoede.dk
www.arkivalieronline.dk
www.sa.dk
www.danishfamilysearch.dk
www.digdag.dk

www.dis-danmark.dk
www.slaegtogdata.dk
www.ddd.dda.dk
www.familysearch.org
www.historie-online.dk
www.denstoredanske.dk
www.kb.dk

www.natmus.dk
www.graastenslot.dk
www.gravstensarkivet.dk

www.ordnet.dk
www.wikipidea.org
www.milloup.dk

www.graenseforeningen.dk 
www.danskefilm.dk