Frederiksberg By ligger 3 km vest for Rådhuspladsen i København, omgivet af københavnske bydele.
Frederiksberg By var/er en del af:
1617 – 1662: Sokkelund Herred, Københavns Len.
1662 – 1900: Sokkelund Herred, Københavns Amt.
1900 – 1970: Københavns Amt.
1970 – 2006: Frederiksberg Kommune, Københavns Statsamt.
2007 – i dag: Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden.
Frederiksberg:
Historiske kilder: 1708 Frederiksberg.
Betydning: “Frederiks Bjerg”.
Oprindelig lå der en landsby ved navn Solbjerg, men denne blev i 1620 nedlagt af Christian den 4, der i stedet for fik opført en ladegård tilhørende Københavns Slot. Arealet på denne ladegård var/dækkede ca. det samme areal som nutidens Frederiksberg. Grundet at ladegården var urentabel blev denne nedlagt kort efter Christian den 4,’s død, og i 1651 jorden blev bortfæstet til 20 bønder fra Amager, efterkommer af de Hollænder som kom til Amager omkring år 1520. Den nye landsby der blev opbygget på begge sider af Allégade, incl. en lille kirke i bindningsværk, blev kaldet Ny Amager eller Ny Hollænderby.
I 1697 blev fæstejord og privilegier inddraget fra bønderne i Ny Amager. Nogle af landsbyens huse fik lov at stå, men jorden blev brugt til opdyrkning af hø til militærets mange heste inde i København.
I perioden 1699 – 1703 lod Frederik den 4. opfører Frederiksberg Slot på en del af de store arealer. Med tiden, i daglig tale, blev områderne omkring slottet kaldt for Frederiksberg.
De sidste af militærets marker med hø blev i 1765 solgt på en auktion, og en række større gårde blev opført på arealerne.
I året 1852 blev den militære bestemmelsen omkring husbyggeri, uden for de københavnske volde, ophævet, dette medførte i de kommende år en livlig byggelyst i området, især af villaer.
1858 blev Frederiksberg udskilt fra Hvidovre Kommune og blev derved en selvstændig kommune.
