Gråsten Sogn ligger 16 km vest for Sønderborg By.
Gråsten Sogn var/er en del af:
1600 – 1864: Lundtoft Herred, Åbenrå Amt, Hertugdømmet Slesvig.
1864 – 1867: Lundtoft Herred, Åbenrå Amt, Hertugdømmet Slesvig, forvaltet af Preussen.
1867 – 1871: Lundtoft Herred, Åbenrå Kreds, Slesvig-Holsten, Preussen.
1871 – 1918: Lundtoft Herred, Åbenrå Kreds, Slesvig-Holsten, Preussen, Det Tyske Kejserrige.
1919 – 1920: Lundtoft Herred, Åbenrå Kreds, Slesvig-Holsten, Preussen, Weimarrepublikken.
1920 – 1921: Lundtoft Herred, Sønderborg Amt.
1921 – 1932: Lundtoft Herred, Åbenrå Amt.
1932 – 1970: Lundtoft Herred, Åbenrå-Sønderborg Amt.
1970 – 2006: Gråsten Kommune, Sønderjyllands Amt.
2007 – i dag: Sønderborg Kommune, Region Syddanmark.
Gråsten:
Historiske kilde: 1600 Grauesteen
Betydning: “De grå sten” (Hentyder tyder til det oprindelige slots udseende).
Indtil 2010 hed sognet Gråsten-Adsbøl Sogn, hvorefter det blev opdelt til Gråsten Sogn og Adsbøl Sogn.
I 1500-tallet blev jagtslottet Troldslyk bygget, det nedbrændte dog i 1603. Familien Ahlefeldt genopbyggede et nyt slot hvilket stod færdigt i 1616. I slutningen af 1600-tallet blev slottet dog ombygget, og i 1700 stod et “nyt” overdådigt barokslot færdigt. Store dele af barokslottet nedbrændte i 1757, slotskirken og de fire hjørnepavilloner blev dog reddet. En ny version, dog noget mindre end det foregående, af Gråsten Slot blev bygget og stod færdigt i 1759. Gråsten Slot anno 1759 er stort set det som vi kan se den dag i dag.
I 1921 da den danske stat fik råderet over Gråsten Slot, blev det i første omgang ombygget til retssal, bibliotek, kontor samt beboelse til nogle af stedets ansatte.
Som bryllupsgave til Kronprins Frederik (Frederik den 9.) og Kronprinsesse Ingrid, vedtog Landstinget i 1935 at give brugsretten over Gråsten Slot til Kronprinseparret. Slottet blev til den lejlighed ombygget og stod færdigt og brugsklar i august 1936.
Efter Dronning Ingrids død i 2000, arvede Dronning Margrethe den 2. brugsretten over Gråsten Slot.
