Flensborg By ligger 8 km syd for den dansk/tyske grænse og 40 km nord for Slesvig By i Slevsvig-Holsten i Tyskland.

Flensborg er/var en del af:
1459 – 1850: Hertugdømmet Slesvig.
1851 – 1864: Flensborg Amt, Hertugdømmet Slesvig.

1864 – 1867: Flensborg Amt, Hertugdømmet Slesvig, forvaltet af Preussen.   
1867 – 1871: Slesvig-Holsten, Preussen. 
1871 – 1918: Slesvig-Holsten, Preussen, Det Tyske Kejserrige.
1919 – 1933: Slesvig-Holsten, Preussen, Weimarrepublikken.
1934 – 1945: Slesvig-Holsten, Det Tyske Rige.
1945 – 1949: Slesvig-Holsten, besat område af Storbritannien.
1949 – 1990: Slesvig-Holsten, Vesttyskland.
1990 – i dag: Slesvig-Holsten, Tyskland.

Duborg:
Forstad til Flensborg by, oprindelig bygget op omkring Duborg Slot, bygget at Dronning Margrethe den 1. i 1400-tallet. Slottet var efterfølgende resident for Dronningen, samt for de danske kongen, ved regentens ophold i Hertugdømmet Slesvig. Ved den strategiske placering, ved Flensborg Fjord og ved de vigtige nord- syd- og øst- vestgående hovedveje, var Duborg Slot ikke alene “nøglen” til Flensborg by, men til hele Hertugdømmet Slesvig. Duborg Slot blev revet ned i 1711. 

Flensborg:
Byen blev grundlagt i 1100-tallet og fik købstadsrettigheder i 1284. Omkring 1345 blev der bygget en bymur om Flensborg by.

Mellem år 1450 og 1600 var Flensborg et ganske betydelig handelscenter, med en betydelig handelsflåde på ca. 200 skibe, som indgik i den rige handel på/omkring Østersøen. På dette tidspunkt var Flensborg den største handelsby under den danske trone. 

Med byens placering og vigtighed for oplandet, og som adgang til den jyske halvø, blev Flensborg by hårdt ramt af besættelsestropper både i Trediveårskrigen samt Den Store Nordiske Krig.   

Senere hen fik Flensborg igen en storhedstid med byens handelsflåde, denne gang især med handel med vare fra de danske besiddelser i Caribien.