Om Slægtsbog

Mange tak til:

Tak til det hjælpsomme personale på landets arkiver.
Tak til de slægtforsker som har ofret to minutters hjælp i diverse situationer under mine besøg på arkiverne.

Tak til de medlemmer af Danske Slægtsforskere som har hjulpet mig med at finde de indskrifter i kirkebøgerne, som jeg bare ikke selv kunne finde. Og ikke mindst, en stor tak for hjælpen med tydningen af de drilske gotiske skrifter.

Tak til de personer som har været behjælpelig med billeder, skrifter samt mundtlige overleveringer.

En særlig tak skal dog gå til mine forældre, for deres store støtte, hjælp og interesse i tilblivelsen af denne slægtsbog.

.

.

Omkring data i slægtsbogen:

Data’erne i denne slægtsbog er oplyst på baggrund af skriftlige kilder fra Lands- og Rigsarkivet. Kopier af den skriftlige kilde vil som oftest være at finde indover den pågældende begivenhed.
Enkelte data’er som findes i denne slægtbogen, er ikke at finde i danske kirkebøger. Det kan skyldes at kirkebøgerne er gået tabt, eller at begivenheden f.eks. er fundet sted i vore dages Tyskland. Disse data’er har jeg fået fra anden side af, og kildenangivelsen vil være nævnt under den enkelte person.

De benyttet fornavne over familiens aner, er de navne som blev indskrevet i kirkebogen, i forbindelse med hver enkelte persons dåb. Hvis dåben endnu ikke er fundet i kirkebøgerne, benyttes altid det navn der findes i den ældste skriftlige kilde. Det indskrevet navn bruges, uden skelen til eventuel skrive- eller stavefejl, eller om der skulle været ændret i rækkefølgen af personens fornavne.

I forhold til efternavnet, benyttes også det indskrevet efternavn ved dåb, eller dette fra ældste skriftlige kilde. Og igen, der korrigeres ikke for eventuelle skrive- eller stavefejl.
Igennem tiden var det ikke ualmindelig, at blot barnets fornavnet står oplyst i kirkebøgerne i forbindelse med dåb. I disse tilfælde er efternavnet blevet valgt ud fra de traditioner som var for samtiden, nemlig brugen af patronym, som for eksempel Anderssøn, Andersen eller Andersdatter. Bemærk, årstallet hvor det lovmæssige kræv om brug af faste efternavn, oftest et “-sen navn”, kontra patronym, er 1828 for Kongeriget Danmark og 1771 i Slesvig. 

Nogle personer i slægten var kendt med et tilnavn, det kan være tilnavn qua deres erhverv eller lokalitet. Disse tilnavne, ud fra ovenstående regler, betegner jeg ikke umiddelbart som deres fødenavn. Dog hvis faderen, i forbindelse med et barns dåb, er indskrevet i kirkebogen med sit tilnavn, videregives tilnavnet til barnet. Som Eksempel, står faderen som Niels Smed eller Niels Jacobsen Smed, er barnet efternavn Nielsen Smed eller Nielsdatter Smed.

I tilfælde hvor der er tvivl omkring korrekt for- eller efternavn, brug af andet navn eller tilnavn, vil det være beskrevet under den enkelte person.

Slægtsbogen er over familiens aner som er i lige linje, herunder data omkring deres børns fødsler. Disse børn er nævnt med fødselsdato hvis denne er at finde i kirkebøgerne, ellers datoen for dåb. Hvis børnene er døde før de blev voksne, er datoen for deres død/begravelse, så vidt den er mig kendt, også skrevet ind i slægtsbogen. Hvis barnet selv ikke indgår i den lige linje i slægten, er der ingen yderligere data om barnet.

Børn som ikke nåede at blive døbt, før de døde, er nævnt i slægtsbogen med N.N. for “nomen nescio” (Latin: “jeg kender ikke navnet”). 

Datoer som er angivet i kirkebøgerne med latinske navne, er oversat/oplyst som datoer i den Gregorianske kalender (det kalendersystem vi benytter i Danmark i dag). Er der tvivl om den enkelte dato, vil dette være beskrevet, eller blot årstallet være nævnt.

Igennem tiden kan et sogn, administrativt, havde hørt under et amt og siden hen et andet amt, og her efter nedlæggelsen af amterne i 2006, blevet de lagt ind under en region. Ligeledes, Sønderjylland var tidligere under tysk overherredømme, og før det en del af Hertugdømmet Slesvig, osv. De tilhørsforhold, som er blevet oplyst i forbindelse med de enkelte stednavne i slægtsbogen, er de tilhørsforhold som var gældende i den tid hvor begivenheden fandt sted. Med andre ord, og som eksempel, ‘Uge Sogn, Slesvig-Holsten, Preussen, Det Tyske Kejserrige’ er ét og samme sted som ‘Uge Sogn, Lundtoft Herred, Åbenrå-Sønderborg Amt’, blot før 1918 og efter 1932.

I navneregistret  står personernes hjemstavn. I tilfælde hvor det endnu ikke har været muligt at finde personens fødesogn, er det sogn anført, hvor næste kirkelige handling blev foretaget.

Slægtbogen er i løbende udvikling, så løbende vil der komme flere data til. MEN, ligger du inde med nogle data, tekst, billeder eller en god historie, som du kan se at jeg mangler, er jeg selvfølgelig meget interesseret.

Du kan evt. skrive til mig på steckmetz  @  hotmail  .  com   (uden mellemrummene).

På forhånd mange tak.

Herlev, den 15. september 2019

Rigtig god fornøjelse!

.

.

Mundtlige kilder:

Kristian Peder Andersen
Marie Pedersen
Kæthe Elisabeth Steckmetz
Karen Andersen
Tove Andersen
Magda Mouritsine Pedersen
Boye Frausing
Karen Hansine Andersen
Sofie Pedersen
Betina Steckmetz Andersen
Niels Kristian Andersen
Jytte Helga Steckmetz
Grethe Andersen
Erna Andersen
Lise Pedersen
Henning Steffensen-Hansen
Viggo Pedersen
Eva Pedersen
Aase Engel
Egon Lambertsen

.

Skriftlige kilder:

De danske kirkebøger
De danske folketællinger
Lægdsruller
Dødeprotokoller
Skifteprotokoller
Retsprotokoller
J. P. Trap: Trap Danmark
Journalerne: Hædersgave til Veteraner fra 1848-1850
Ansøgningsbrev til Hædersgave til Veteraner fra 1864
R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200
C. Krarup: Meddelelser om Tjustrup og Haldagerlille Sogne
Sjællands Tidende
Sorø Amtsblad
Øsby kirkeblad
Skudsmålsbøger
Private breve
Private skrifter
Pantebreve
J. B. Skipper, Det Historiske Hus: Danmarkshistoriens Årstal
J. B. Skipper, Det Historiske Hus: Verdenshistoriens Årstal
B. Jørgensen, Gyldendals Røde Ordbøger: Danske Stednavne