1601
Astronomen Tycho Brahe dør.
1602
Monopol på handlen til Island gives til købmænd i Helsingør, Malmø og København.
1603
1604
Den første oversættelse af Bibelen, til dansk, påbegyndes af Professor Hans Poulsen Resen.
1605
En kongelig forordning lyder at tiggere og forældreløse børn skal indsættes i Tugt- og Børnehuset på Christianhavn, hvor de sammen med de indsatte straffefanger, i daglig tale kaldet slaver, skal producere tøj – især uniformer til kongens hær og flåde.
For første gang siden 1400-tallet vender et dansk skib hjem efter en ekspedition til Grønland.
1606
Landsforræderen Corfitz Ulfeldt fødes.
1607
Rektor på Københavns Universitet, Jørgen Dybvad, afsættes fra sit embede, efter han har udtalt sig kritisk omkring adelens privilegier.
1608
Den svenske konge anlægger Gøteborg ved Elfborg, hvilket truer den danske konges indbringende Øresundstold. Forholdet imellem Danmark og Sverige er meget anspændt.
1609
Historiker Arild Huitfeldt dør.
1611
Adelen ønsker fred. Rigsrådet har ret til at underkende kongens krigsplan for Danmark-Norge, men Christian den 4. ønsker, via sin titel som hertug af Slesvig-Holsten at bekrige Sverige. Senere på året, i Rigsrådets forsøg på at bevare en vis kontrol over kongens ageren og ikke mindst kontrol over landene Danmark-Norge, imødekommer Rigsrådet Christian den 4.’s forespørgsel/krav.
Christian den 4. erklære Sverige krig – krigen som bliver kendt som Kalmarkrigen, krigen hvor Christian den 4. ønskede at underligge sig hele Norden.
Christian den 4. går over den dansk-svenske grænse i Skåne, og erobre byen Kalmar. Efter nogen tids belejring af, og en bestikkelse af kommandanten på Kalmar Slot, kommer slottet også på danske hænder.
Den svenske konge Karl den 9., udfordrer Christian den 4. til tvekamp. Udfaldet af tvekampen imellem de to konger, skulle diktere krigens udfald og derved en hurtig afslutning. Christian den 4. afviser udfordringen med et nedladende svar.
1612
Den svenske konge kommer med et udspil til fred, hvilket afvises af Christian den 4.
Danske tropper går i land og erobrer Elfsborg, ved byen Gøteborg, som er en torn i øjet på kongens Øresundstold.
Den danske flåde sejler op til og ligger sig for anker ud for Stockholm. Flåden har ingen tropper med, ønsker blot at vise sig magt og formåen, sejler efter kort tid hjem igen.
Fra engelsk og nederlandsk side indledes der til en fredsforhandling imellem Danmark og Sverige.
1613
Der indgået fred imellem Danmark-Norge og Sverige.
Christian den 4. for ikke underlagt sig hele Norden, som ellers var planen. Dog må han fører de tre kongekroner i sit våbenskjold.
Sverige skal trække sig ud af Lapmarken i nord og betale en krigsskadeerstatning på ti tønder fyldt med guld. Som pant må Danmark beholde Elfsborg og Gøteborg i en årrække. Til gengæld bliver Sverige fritaget for Øresundstolden. England og Nederlandene, som er med ved forhandlingsbordet, får også forhandlet sig frem til toldfrihed imellem Danmark, Norge, Sverige, England og Nederlandene.
Kongen griber ind over for håndværkslavene, da han mener at lavene modarbejder den frie konkurrence, med kunstige høje priser på deres produkter, samt meget begrænset optagelse af nye mestre i lavene.
1614
For at kunne følge med i den militære udvikling, får Danmark for første gang en stående hær i fredstid.
1615
1616
Læge og Anatom Thomas Bartholin fødes.
Historiker Anders Sørensen Vedel dør.
1617
I anledningen af 100 året for Martin Luthers 95 teser, udsteder kongen en Trolddomsforordning. En lov som i korte træk lyder: At hvid magi straffes med bøde eller fængsel – Imens sort magi straffes med, at tiltalte brændes på bålet.
Kongen for anlagt fæstningen Glückstadt i Holsten, på breden af Elben/indsejlingen til den tyske by Hamborg. Med denne anlægges markeres en ændring i Christian den 4. politik, fra Norden med Sverige som fjenden, til fokus på de tyske stater.
1618
Danmark for 12 års handelsmonopol med Ceylon, imod at danskerne hjælper med at forsvare Ceylon, hvis landet bliver angrebet af Portugal. Første ankommende danske skib til Ceylon forliser, netop i kamp imod de angribende portugiser.
Som beboelse for de fattige studerende ved Københavns Universitet, bygges Collegium Regium – Regensen.
1619
Grønlandsk Handelskompagni oprettes.
Digter Anders Christensen Bording fødes.
1620
En dansk delegation ankommer til Ceylon, hvor man opdager at den tidligere indgået traktat ikke er gyldig. Grunden dertil skyldes at den ceylonske diplomat, som underskrev traktaten under sit besøg i København, ikke havde det fulde mandat. Togtet er dog ikke uden succes, da delegationen efterfølgende får forhandlet sig frem til, at de på et mindre landområde på Østkysten af Indien, må opføre en fæstningen Dansborg, og derved grundlægge kolonien Trankebar.
Kurfyrste Frederik af Phalz, som er gift med Christian den 4.’s niece, retter henvendelse til Danmark, i håb om støtte i Trediveårskrigen. Det danske Rigsråd afslår.
1621
Efter opfordring fra nederlandsk diplomat, er Christian den 4. positivt stemt over for deltagelse i Trediveårskrigen i den protestantiske alliance. Dels for at dæmme op omkring katolicismens udbredelse, men også for at forhindre den svenske Konge i at får selvsamme indflydelse. Denne gang går Rigsrådet med at at Christian den 4. hyre tropper.
Kongen udsteder en forordning som går det ulovligt for håndværkerlavene at lave priskarteller.
Kongedatter og hustru til landsforræder Corfitz Ulfeldt, Leonora Christina fødes.
1622
1623
De katolske styre i Trediveårskrigen har medgang og rykker længere imod nord, imod danske interesser. Rigsrådet bevilger flere penge til oprustning af de danske styrker.
1624
Danmarks postvæsen bliver nu landsdækkende.
Rosenborg Slot står færdigt.
England tilbyder både Sverige og Danmark at indgå i et nederlandsk, engelsk forbund. Forbundets mål er at få Frederik genindsat som Kurfyrste af Phalz. Rigsrådet er betænkelig, men Christian den 4. takker ja til tilbuddet, dels for at beskytte danske og protestantismens interesser i Nordtyskland, men også for at undgå at Kong Gustav Adolf af Sverige for en ledende magtposition i Europa.
1625
Dansk-afrikansk kompagni oprettes.
Dansk-vestindisk kompagni oprettes.
Rigsrådet nægter at støtte Kong Christian den 4.’s deltagelse i Trediveårskrigen. Derfor vælger kongen, i sin egenskab som Holstensk Hertug, at indgå i krigen uden om Rigsrådet.
Kong Christian den 4. går med 20.000 tropper over Elben, men ganske som det danske Rigsråd tidligere har haft mistro til, udebliver støtten fra Danmarks allierede, England og Nederlandene.
Videnskabsmand og Professor Rasmus Bartholin fødes.
1626
Danmarks allierede i Trediveårskrigen, holder på ingen måde hvad de ellers har stillet Kong Christian den 4. i udsigt. Dette og den manglende kvalitet på såvel tropperne som det organisatoriske niveau, medføre at Kong Christian den 4. lider et fatalt nederlag ved Lutter am Barenberg, og må flygte nord på.
1627
Grundet de voldsomme udgifter der er forbundet i Kongens deltagelse i Trediveårskrigen i Tyskland, hæves krigskatten i landet. Adelen må blandt andet betale 20% af alt deres indkomst.
Christian den 4. har forsøgt at holde de kejserlige tropper væk fra Nordtyskland, men må til sidst se at fjendens tropper overskrider grænserne til Holsten samt Slesvig. Alle våbenførlige mænd i alderen 18 – 55 år indkaldes til krigstjeneste, men de kan intet stille op imod fjendens overlegenhed, og hele Jylland besættes. Jylland lider voldsomt under krigen.
Medhertug af Slesvig Holsten, Frederik den 3. af Gottorp, som ellers er Lensmand under den danske Konge, har siden nederlaget i Trediveårskrigen i 1626, flyttet sig længere længere væk fra den gamle union med Danmark. Først som neutral, men så mere og mere svenskervenlig og nu indgår han direkte i alliance med Sverige.
1628
Danske og svenske tropper gør fælles front, da Wallensteins kejserlige troppers angriber Stralsund, for at opnå magt omkring Østersøen.
For at udfordre den danske flådes overlegenhed i Østersøen, får Wallenstein forhandlet sig frem til, med Hertugen af Gottrop, at Spanien må oprette en flådebase i den Slesvigske by Frederiksstad. Den spanske flådebase går i sig selv, efter et dansk angreb på sammen, hvor de kejserlige skibe tilintetgøres.
1629
Fredsforhandlinger imellem den tysk-romerske Kejser og den danske Konge indledes. Der indledes også fredsforhandlinger imellem Danmark og Sverige. Kejserens krav over for Kong Christian den 4. er meget skrappe, men da Kejseren bliver bekendt med den dansk svenske fredsforhandling, som Kejseren frygter vil ende med en dansk svensk alliance, indgår Kejseren og Christian den 4., se med danske øjne, en mere lempelig fredsaftale.
Der indføres teologisk embedseksamen for danske præster.
Kronborg Brænder.
Admiral Niels Juel fødes.
1630
Kong Christian den 4. begynder at opkræve told af de skibe som sejler på Elben. Som modtræk blokere skibe fra Hamborg den holstenske by Glückstadt, en blokade som må opløses af den danske flåde.
Frihedskæmper Villum Clausen Kelou fødes.
1631
Som boliger til mandskabet i den danske flåde, bygges Nyboder i København.
Sprogforsker Peder Syv fødes.
1632
1633
1634
Der gives tilladelse til udgivelse af den første danske avis.
Vestkysten af Syddanmark, Slesvig og Holsten rammes af en stormfold, hvor ca. 8.000 mennesker mister livet.
Samledigter Thomas Kingo fødes.
1635
1636
Ved forordning af Kongen, skal alle klager fra bønder og borger gå via Lensmanden, og ikke direkte til Kongen som tidligere. Dette betyder, at hvis en bonde klager over sin Herremand, Godsejeren, som er en del af adelen, vil bondens klage sandsynligvis blive fremlagt for Kongen, af samme person som klagen er rettet imod.
1637
Kong Christian den 4. har succes som mægler i Trediveårskrigen, som på nuværende tidspunkt har hærget Europa i 19 år, men fredsforhandlingerne skider langsomt fremad.
Danmark får en stående hær, bestående af udenlandske lejetropper, men tung post for den danske økonomi.
Pesten er over Danmark, i København alene kræver den 5.000 menneskeliv.
1638
Da Kong Christian den 4. forhøjer Øresundstolden, giver det politisk uro, især fra Sverige og Nederlandene.
Præst og videnskabsmand Niels Steensen fødes.
1639
I et forsøg på at beskytte den stadig mere forarmet landbefolkning, skal bøndernes udestående på landgilder for fremtiden tinglyses.
Der beslaglægges nogle nederlandske skibe i Helsingør. Nederlandene og Danmarks forhold imellem er anspændt.
1640
Da Danmark indgår en handelsaftale med Spanien, som er en direkte konkurrent til de nederlandske stor købmænd, og da der bliver foretaget toldstigning på både Øresund og Elben, indgår Nederlandene en traktat med Sverige.
1641
Maren Thomasdatter Splids brændes som heks nord for Ribe by, efter anklage og rettergang for trolddom.
1642
Uoverensstemmelser imellem Danmark og Spanien, omkring monopol på handlen imellem Europa og Indien. Det ender med at Spanien må kompensere økonomisk over for Danmark.
1643
Kong Christian den 4. er igen mægler, ved endnu et forsøg på fredshandlinger, i det krigstrætte Europa.
Den svenske hær overskrider den danske grænse ved Holsten. Svenskerne ønsker at øge deres magt i og omkring Østersøen, bland andet ved at erobre Skåne, Halland og Blekinge.
1644
Sverige angriber Danmark, dels med tropperne der allerede er i Holsted og Slesvig som går op igennem Jylland, og dels med tropper fra Sydsverige som går ind i Skåne. Sverige får hurtigt overtaget. Danmark får hjælp af den Kejserlige hær, som ønsker at rense Jylland for svenske tropper, men disse sendes hurtigt retur syd på igen, af de svenske styrker.
Medhertug af Slesvig Holsten, Frederik den 3. af Gottorp, som ellers er Lensmand under den danske Konge, indgår igen alliance med Sverige.
Under Kong Christian den 4. kommando vinder den danske flåde søslaget i Lister Dyb. I det efterfølgende søslaget ved Kolberger Heide ender kampene uafgjort – slaget hvor Kong Christian den 4. mister sit ene øje. I den tredje store søslag, i indeværende år, lider Danmark et fatalt nederlag i Femer Bælt imod en fælles svensk nederlandsk flåde.
Trods at Danmark får presset de svenske styrker ud af Skåne igen, er landet i knæ militært og økonomisk, og føler sig tvunget til at indlede fredsforhandlinger med Sverige.
Astronom og videnskabsmanden Ole Rømer fødes.
1645
Der indledes fredsforhandlinger imellem Danmark og Sverige, svenskerne stille meget strenge krav, blandt andet med afståelse af Halland, Skåne og Blekinge.
Danmark får aftalt og indgået en separat fredsaftale med Nederlandene. Denne fredsaftale med Nederlandene tvinger Sverige til at lempe deres strenge krav over for Danmark, hvilket passer Nederlandene godt, da landet ikke er interesseret i et stærkt Sverige frem for et stærkt Danmark.
Freden i Brømsebro. Danmark må afstå øerne Gotland og Øsel i Østersøen. De to norske landsdele Jämtland og Härjedalen afståes til Sverige. Halland afstås til Sverige for en periode på 30 år frem.
1646
Bonden på Sjælland, Lolland, Falster og de små øer omkring, fødes forsat i Vornedskab. Men da Kongen mangler penge, forsøger man med en afbetaling på ti Rigsdaler årligt, igennem seks følgende år, hvormed bonden kan købe sig fri af Vornedskabet. Et meget lille antal af bønderne kan skaffe de fornødne 60 Rigsdaler, og ordningen bliver aldrig en succes.
De første uoverensstemmelser imellem Kongen og Corfitz Ulfeldt bliver kendt, da Kongen er utilfreds med det ekstravagante forbrug Corfitz Ulfeldt har haft under en ambassadørrejse til Nederlandene.
1647
For at beskytte den danske kornproduktion, indføres der told på alt korn fra Rusland og Baltikum.
1648
Christian den 4. dør. Frederik den 3. indtræder som konge.
Inden Fredrik den 3. kan blive valgt som konge af den danske adel, må han underskrive Rigsrådets håndfæstning. En meget hård håndfæstning hvor adelen sætter sig på magten i landet. Blandt andet må Kongen ikke forlade landet, uden en forhåndsgodkendelse af Rigsrådet. Adelen ønsker med al tydelighed, ikke en gentagelse af Christian den 4. tidligere krigsgerninger i udlandet.
1649
På vegne af Danmarks interesser, indgår Corfitz Ulfeldt en fælles nederlandsk-dansk forsvarspagt, under hans besøg i Nederlandene. Ved samme lejlighed indgås en aftale omkring Øresundstolden, med et årligt betalt toldbeløb, dækkende for al told for alle nederlandske skibe.
1650
Der indføres afgifter på øl og brændevin. Denne ekstra skat gælder dog ikke for adelen og kirken.
1651
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine flygter fra Danmark til Sverige.
1652
For nemmere at kunne indkalde soldater til en dansk hær, registreres alle bønderkarle i alderen 16 til 40 år.
1653
Corfitz Ulfeldt, der igennem nogle år har været på kant med kongen og det offentlige Danmark, er taget til Sverige, hvor han er med til at planlægge et angreb Danmark. Efterfølgende bliver Corfitz Ulfeldt fratages sin stilling som Rigshofmester. Samtidig får Corfitz Ulfeldt konfiskeret sin ejendom og formue.
1654
En pestepidemi rammer København, af byens 30.000 indbyggere, dør ca. 9.000.
Læge og oldtidsforsker Ole Worm dør.
1655
Den samlet handlen til og fra Færøerne, gives til købmandsfamilien Gabel.
1656
I Danmark er kongen og rigsrådet enig om, at der skal erklæres krig imod Sverige. Landet over gøres der forberedelser på en kommende krig.
1657
Danmark opruster yderligere og erklærer til sidst Sverige krig. Hurtigt bliver krigen flyttet fra de svenske besiddelser i Nordtyskland, til selve Jylland. Som rådgiver til krigen i Danmark, har svenskerne Corfitz Ulfeldt med sig.
1658
Svenskerne, som allerede har besat hele Jylland, kan takket være den hårde isvinter, går over Lillebælte til Fyn. En lille uge senere går svensker over Storebælt via Tåsinge og Landeland til Lolland.
Danmark, som er overrasket over svenskernes overgang på de tilfrosset bælter, indleder fredsforhandlinger. Sverige forsætter deres fremrykning imod København under handlingerne.
Danmark ser sig tvunget til at accepterer Roskildefreden. Danmark mister Skåne, Halland, Bleking og Bornholm og i Norge Bohus og Trondhjem len. Et af punkterne i fredstrataten er, at Corfitz Ulfeldt skal have sin konfiskerede ejendom og formue tilbage.
Den svenske konge ændring holding til den netop indgået Roskildefred, han vil have gjort hele Danmark til et svensk provins. Den svenske hær går i land ved Korsør, og går direkte imod København. Belejringen af Hovedstaden påbegyndes.
Bornholmske oprør får smidt den svenske besættelsesmagt ud fra øen.
1659
Den svenske hær stormer de københavnske volde, men byens borger, fra studenter op til kongen selv, forsvare byen imod det svenske angreb. Svenskernes angreb slår fejl.
Ude i landet påbegyndes en guerillakrig imod de svenske besætter, under ledes af blandt andet Svend “Gønge” Poulsen.
Fra udenlandsk side er man interesseret i at få stoppet krigen imellem Danmark og Sverige. Nederlandene sender tropper til landet, og er med til at befrie Danmark for den svenske besættelse.
1660
Freden i København forhandles og indgås imellem Danmark og Sverige. I et tillægsakt, til fredsaftalen, bliver Bornholm anerkendt som kongens personlige arvegods.
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine må flygte fra Sverige og søger asyl i Danmark. Efterfølgende bliver de begge indespærret på Hammershus.
Den netop afsluttet krig imod Sverige har medført tunge udgiftsposter til Danmark. Rigsrådet indkalder til stændermøde, hvor der ligges op til nye ekstra skatteopkrævninger. Kirke og borgerne accepterer de nye ekstra skatter. De kræver dog, at adelen også skal underligges den samme skat. Adelen nægter senere at accepterer kravet om de nye ekstra skatter.
Kongeriget Danmark går fra at være et stænderstyret monarki, til at være et enevælde, da Kong Fredrik den 3. gennemfører et statskup.
1661
Højesteretten oprettes.
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine køber deres frihed fra Hammershus, bosætter sig på Fyn.
Som enevældig konge, gennemfører Fredrik den 3. nogle forordninger, så adelen mister deres politiske magt, men beholder deres rettigheder over fæstebønder og deres godser. Borger får de samme muligheder som adelen angående embeder og jordegodser. Kirken privilegier forsætter uændret.
1662
Der bliver af Kong Fredrik den 3. udlovet en dusør på Corfitz Ulfeldt. Ifølge Frederik Vilhelm, kurfyrsten af Brandenborg, er han blevet tilbudt den danske trone af Corfitz Ulfeldt. Et tilbud kurfyrsten efterfølgende informere den danske konge om.
1663
Leonora Christine forsøger at få indfriet et gamle lån hun har givet til kongen af England. Men i stedet for at få penge, bliver hun fanget og sendt retur til Danmark, hvor hun sættes fast i Blåtårn.
1664
Der opbygges et nyt matrikelvæsen, der på grundlag af det gamle Landgilde, skal skabe grundlaget for opkrævning af skatter.
Landsforræderen Corfitz Ulfeldt dør.
1665
Den første avisannonce i Danmark bliver trykt.
1666
Sammen med Nederlandene dannes et forbund imod England.
Den vestindiske ø Skt. Thomas ligges ind under den danske trone som koloni.
1667
Der forhandles fred imellem Danmark, Nederlandene og England.
1668
Kolonien Skt. Thomas må opgives, da den hjemsøges af pirater.
England, Sverige og Nederlandene indgår en alliance som er rettet imod Frankrig. Danmark bliver inviteret ind i denne alliance, men takker nej til alliancen, hvilket medføre et noget anspændt forhold Danmark og Nederlandene imellem.
1669
1670
Fredrik den 3. dør. Christian den 5. indtræder som konge.
Selvom det kun gælder godsejernes hovedgårde, får adelen igen skattefrihed. Skatteopkrævning fra fæstebønder går nu via godset som fæstegården ligger under, og kan disse ikke betale, hæfter godsejeren for den manglende skat.
1671
Kong Christian den 5. indstifter Dannebrogsorden.
Vestindisk Kompagni oprettes.
1672
Kolonien Skt. Thomas kommer igen under dansk kontrol.
Frankrig angriber Nederlandene, og da Nederlandene ikke kan hente forsvarshjælp hos deres tidligere allieret, søges der nu om støtte fra dansk side. Kongen vil gerne indgå i krigen, men frarådes dette af sine embedsmænd.
1673
Der indføres eksamen til erhvervet som jordemoder i Danmark.
Det første danske slaveskib bliver afsendt fra de danske slavefort på Guldkysten i Afrika, mod den Vestindien.
1674
1675
Danmark vil have sine tidligere tabte besiddelser tilbage fra Sverige, Den skånske Krig bryder ud. I første omgang går Danmark efter den svenske allieret Gottorp i Slesvig Holsten.
Lysets hastighed bliver beregnet af den danske videnskabsmand Ole Rømer.
1676
I forbindelse med Den skånske Krig går danske tropper i land på skånsk jord. De danske tropper har i det store hele krigslykken med sig. Dog går den svenske konge til modangreb i slutningen af året, ved byen Lund, hvor svensken vinder slagets. Af de 9.000 omkomne er de 6.000 danske.
Til vands, under ledelse af Niels Juel, har den dansk flåde succes. Tilføje den svenske flåde betydelige tab.
1677
Niels Juel forsætter sin overlegenhed til søs, over for den svenske flåde. Den 1. juli, i Slaget ved Køge Bugt, mister svenskerne 20 skibe, Danmark påføre Sverige et eftertrykkeligt nederlag.
På landjorden, må den danske hær trække sig tilbage, efter et nyt nederlag ved Landskrone.
Digter Anders Christensen Bording dør.
1678
Der indledes fredsforhandlinger imellem Danmark og Sverige, efter en fransk diplomatisk opfordring. Men selve krigen forsætter I Skåne, Halland og Blekinge udøves der en forfølgelse og civil massakre på de lokale danske frihedskæmpere, Snaphanerne. Huse, hele landsbyer og marker brændes af. Snaphanerne selv, bliver bl.a. spiddet på pæle, hvis de bliver taget til fange. Det paradoksale er, at det både svenske og danske tropper som står bag voldshandlingerne.
1679
Den franske konge Ludvig den 14. ønsker at gennemtvinge en fred imellem Danmark og Sverige, og dikterer fredstraktatens vilkår. Traktaten tager ikke højde for de tidligere danske landområder som Danmark har vundet tilbage under krigen, men er mere en status quo fra før krigsudbruddet i 1675. Sverige anerkender freden og Danmark må følge trop. Freden i Lund er en realitet.
Frihedskæmper Villum Clausen Kelou dør.
Snaphaneleder, Gøngehøvdingen, Svend Poulsen Gønge dør (cirka).
1680
Læge og Anatom Thomas Bartholin dør.
1681
De første gadelygter i Danmark sættes op i København.
Søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering fødes.
1682
Danmark indgår alliance med Europas største militære magt, Frankrig.
1683
Videnskabsmanden Ole Rømer har udtænkt fælles ensartet standarter for mål og vægt, hvilket bliver indført i Danmark.
De gamle Landskabslove, Jydske -, Sjællandske – og Skånske Lov, erstattes med Danske Lov.
1684
Danmark tager kontrol over endnu en Vestindisk Ø, kolonien Skt. Jan.
Kong Christian den 5. benyttet alliancen med Frankrig til, at gøre krav på de gottorpske dele af Slesvig.
Forfatter Ludvig Holberg fødes.
1685
Franske protestanter, kaldet huguenotter, får lov til at bosætte sig i Danmark.
Danmark besætter Hertugdømmet Gottorp.
Efter 22 år i fangeskab i Blåtårn, løslades Leonora Christine.
De første færdselsregler indføres i København.
1686
For første gang afholdes helligdagen, Store Bededag.
Fra Gottorp, som Danmark besætte året før, angriber man nu bygen Hamborg. Danmark slås tilbage af en bred koalition af tyske fyrster.
Præst og videnskabsmand Niels Steensen dør.
1687
1688
Da det tidligere system fra 1664 ikke var grundig nok, indføres der et nyt matrikelsystemet i Danmark. Alt landjord i landet måles op og vurderes på blandt andet bonitet og værdien af græsningsarealer. Systemet danner grundlaget for skatteopkrævning de næste 200 år.
1689
Efter pres fra udlandet, og udeblivelser af Frankrigs støtte, må Danmark opgive sin besættelse af Gottorp, den oprindelige hertug genindsættes.
1690
De danske kolonier bortforpagtes til private storkøbmænd.
Søofficer Peder Wessel fødes.
1691
Danmark-Norge og Sverige indgår et væbnet neutralitetsforbund, som fælles beskyttelse imod overgreb fra engelsk og nederlandsk side.
1692
Danmark er på fallittens rand. Landets statsgæld er på 3.500.000 rigsdaler.
1693
På Falster foretages den sidste hekseafbrænding i Danmark.
1694
Den anglo-irske politiker og forfatter Robert Molesworth udgiver værket “An Account of Denmark as It was in the Year 1692”. Robert Molesworth, som i en årrække har fungeret som britisk ambassadør til Retten i Danmark, har i sin udgivelse offentliggjort en politisk analyse af landet Danmark, befolkningen, kongen med dennes enevældige magt. I det store hele er værket en sønderlemmende kritik af de forhold som er her i landet.
1695
1696
Danmark indgår en venskabstraktat med England og Nederlandene.
1697
Danmark angriber Gottorp, hvilket medfører en ny krig imod Sverige.
Admiral Niels Juel dør.
1698
Danmark og Polen indgår en alliance.
Kongedatter og hustru til landsforræder Corfitz Ulfeldt, Leonora Christina dør.
Videnskabsmand og Professor Rasmus Bartholin dør.
1699
Christian den 5. dør. Frederik den 4. indtræder som konge.
Kirken indfører en autoriseret salmebog.
Rusland tilslutter sig den dansk polske alliance.
1700
Store nordiske krig starter. Sverige foretager et overraskelses-angreb på Danmark-Norge, og Danmark må skyndsomt slutte fred. Danmark-Norge er i alliance med Polen-Sachsen, Preussen samt Rusland.
Igen angriber Danmark de Gottorpske dele af Slesvig Holsten, hvor Sverige har udstationeret tropper. I første omgang har den danske hær medgang, men det slutter med en belejring af fæstningen Tønning. Sidenhen må Danmark trække sig tilbage, da Sverige, med hjælp af tropper fra Lüneborg, går til modangreb.
En svensk-, engelsk- og nederlandsk flåde angriber den danske flåde, som ligger opankret ud for København.
1701
For at imødekomme de mangler som det danske militær har, indføres landmilitsen, en hær bestående af bønderkarle.
1702
Vornedskabet ophæves. Bønderne kan nu rejse frit og opholde sig hvor de vil. For bønderne på Sjælland gælder det kun dem som er født efter 1700.
Sprogforsker Peder Syv dør.
1703
Samledigter Thomas Kingo dør.
1704
For kongedømmet Norge oprettes en slotlov på Akershus, hvilket medføre at landet fremadrettet styres af en regeringskommission hvor flertallet består af nordmænd.
1705
Igen er strid imellem Huset Gottorp og den danske konge, denne gang er det om indflydelse på bispesædet i Lübeck. Den danske konge taber, og må trække sin bror Karl, som ellers var blevet valgt til embedet, hjem igen.
1706
Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskjold, sender en skriftlig ansøgning til kongen, med henblik på at blive optaget i marinen. I første omgang bliver det et afslag, da der ikke er nogen ledig plads, men senere på året påmønstrer Peter Wessel på skibet Christianus Quintus, som yngste skibsdreng.
1707
Af arabiske sørøver, tages 40 Dansk-norske sømænd som gidsler, under deres sejlads i Middelhavet. Der bliver indsamlet penge i landets kirke, så sømændene kan frikøbes og komme hjem til landet.
1708
Danmark tager ved forordning en drejning hen imod statslig fattigforsorg, hvor værdig trængende kan modtage midler fra samfundets velgørere. Dog kommer ordningen aldrig til at fungere, grundet landes økonomi.
Opdagelsesrejsende og søofficer Frederic Louis Norden fødes.
1709
Danmark indgår en alliance med Rusland.
Danmark erklærer Sverige krig, hvor grunden dertil er “At Sverige altid har villet dets naboers ruin!”, og indtræder igen i Store nordiske krig.
Det bliver ved lov forbud at holde svin i København.
1710
De danske tropper som er gået ind i Skåne, for at tilbageerobre landsdelen, lider en voldsomt nederlag ud for byen Helsingborg. Danmark mister 5.000 soldater, 2.500 tages til fange.
Under en storm lider den danske flåde stor skade, og må søge ly, for at udbedre skaderne, i Køge bugt. Dette lader svenskerne ikke gå ubemærket hen, og de angriber den danske flåde. Ivar Huitfeldts skib, Danneborg, går i brand, men kommandøren vælger at anker op og forsætte kampen indtil branden får det fulde overtag. En handling som redder resten af den danske flåde for flammernes bytte.
Astronom og videnskabsmanden Ole Rømer dør.
1711
På landet slipper befolkningen stort set for pestepidemien. I København dør cirka 20.000 af byens cirka 60.000 indbyggere. For at forhindre spredning af pestens hærgen, oprettes der karantænestationer på øer som Sprogø og Saltholm.
Embedet med at modtage og omdele post i landet, overtages af Staten.
Peter Wessel, som i 1709 blev udnævnt til Kadet på Holmen, udnævnes nu som underofficer i flåden, på en af flådens mindre fregatter. Senere på året får Peter Wessel kommandoren over sit eget skib, kaldet Ormen, hvis opgave er at bekæmpe svenske pirater i Østersøen.
1712
Der udkæmpes igen slag imellem Sverige og Danmark i det nordtyske. Først erobre Danmark de svenske besiddelser Bremen og Verden, men taber senere et slag ved Gadebusch.
1713
De første danske pengesedler bliver udstedt.
Den danske hær er på jagt efter svenskerne igennem de nordtyske områder, hvorved de presses ud mod vest. Sluttelig søger svenskerne tilflugt i den gottorpske fæstning Tønning. Dette ser Danmark som et brud på Gottorps neutralitet i den svensk- danske krig, og benytter muligheden for at sætte den genstridig nabo, Gottorp, på plads. Gottorp Slot og deres besiddelser besættes, og i sidste ende vindes disse områder af den danske konge.
Under kampagnen tages der 13.000 svenske soldater til fange.
1714
De sidste gottorpske områder, herunder fæstningen Tønning samt Helgoland, overvindes og tilfalder den danske konge.
1715
Efter at Kongen har fået kontrollen over Gottorp og dennes tidligere besiddelser, indgås der aftaler med Hannover og Preussen som bekræfter den danske konges suverænitet i hertugdømmerne.
1716
Danmark-Norge bliver angrebet, da Karl den 12. af Sverige angriber Norges grænse med 12.000 soldater.
1717
1718
Guvernøren på Skt. Thomas underligger øen Skt. Jan dansk overherredømme.
En svensk hær på 18.000 mand går ind i Nordnorge, og 37.000 går ind i Sydnorge.
Den svenske konge Karl den 12. rammes af en kugle i hovedet og dør, de svenske tropper stopper derefter deres angreb på Norge.
1719
Danmark angriber Sverige fra Sydnorge med Gøteborg som mål. Men på grund af pres fra England, vælger Frederik den 4. at stoppe felttoget.
1720
En endelig fredstraktat imellem Danmark og Sverige underskrives. Krigen har gjort at Sveriges magtstilling i Østersøen er brudt. Danmarks forsøg på at generobre Skåne, Halland og Blekinge mislykkes.
Søofficer Peder Wessel dør i duel.
1721
Hans Egede ankommer til Grønland.
Over hele landet oprettes der 240 rytterskoler.
1722
Det første skuespil af Ludvig Holberg, “Den politiske kandestøber”, opføres i København.
Fredensborg indvies. Slottet er bygget som en hyldest til freden imellem Danmark og Sverige.
1723
1724
1725
1726
Store dele af Viborg brænder. Domkirken og Sortebrødre kirke samt flere offentlige bygninger går til.
1727
1728
København brænder.
Unge piger fra landet, der flytter til København, skal ved lov være i besiddelse af pas og skudsmål. Dette kræves for at tilskynde pigerne til et hæderligt arbejde, frem for et arbejde med prostitution eller andre lyssky hverv.
1729
1730
Frederik den 4. dør. Christian den 6. indtræder som konge.
Landmilitsen ophæves. Dette medførte at et stort antal bønder forlader deres godser. Regeringen må stramme regler igen for at imødekomme problemet.
1731
På grund af dårlige tider i landbruget, tillades det i et vist omfang at nedlægge bøndergårde, for derefter at tillægge jorden til hovedgården. Ordningen stoppes igen i 1740.
1732
Københavns Slot rives ned og opbygningen af det første Christiansborg påbegyndes.
1733
Stavnsbåndet indføres i Danmark. Dette sker for at genindføre landmilitsen. Indrulleringsalderen er 18 – 36 år.
Skt. Croix bliver købt af Frankrig for 164.000 rigsdaler.
Slaveoprør på Skt. Jan. Mandskabet på øens fort bliver slået ihjel.
1734
Slaveoprøret på Skt. Jan stoppes af 200 tilsendte franske soldater.
Husmand Erik Lassen finder det korte guldhorn på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder. Erik Lassen modtog senere 200 Rigsdaler i findeløn af kongen.
1735
Landbrugskrisen i Danmark og Norge forsætter og forværres.
1736
Danmarks først bank, Kurantbanken, grundlægges.
Der udstedes forordning som skal dæmme op for bruge af udenlandske beklædningsstoffer i luksuskvaliteter.
1737
1738
1739
Ved kongelig forordning af Christian den 6., ligges undervisningspligten, over for landets børn, på religion i form af protestantisme samt læsning. Undervisning i skrivning og regning kan opnås ved selvbetaling.
1740
1741
Søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering dør.
1742
Stavnsbåndet udvides, indrulleringsalderen er nu 9 – 40 år.
Digter Johan Herman Wessel fødes.
Opdagelsesrejsende og søofficer Frederic Louis Norden dør.
1743
Svenske bønder vælger den danske kronprins som deres kommende konge. I forbindelse med en fredsforhandling imellem Sverige og Rusland, sikrer den russiske Kejserinden sig, at det bliver et af hendes familiemedlemmer der bestiger den svenske trone.
Kunstmaler og professor Nicolai Abraham Abildgaard fødes.
Digteren Johannes Ewald fødes.
1744
1745
Kvægpesten breder sig i landet. Over 300.000 stykker kvæg dør de kommende år.
Kunstmaler Jens Juel fødes.
1746
Christian den 6. dør. Frederik den 5. indtræder som konge.
1747
1748
Der foretages en pengeombytning.
1749
Danmarks første avis udkommer, “Kjøbenhavnske Danske Post-Tidende”, forløberen for Berlingske Tidende.
1750
1751
1752
1753
1754
Det første palæ på Amalienborg står færdigt.
Det bliver frivilligt om en kvinde ved første kirkegang, efter en fødsel, skal føres ind af præsten, eller gå selv.
Forfatter Ludvig Holberg dør.
1755
Befolkningen opfordres, af Kongens embedsmænd, til at komme med forslag og tiltag som kan forbedre landets dårlige økonomiske situation. En situation som blandt andet skyldes de epidemier, som har krævet store indhug i den danske kvægbeholdning.
1756
En ekspedition fra Trankebar i Indien, tager Nicobarerne, i det Indiske Ocean, i besiddelse. Øerne omdøbes til Ny-Danmark.
Imellem Danmark og Sverige indgås en aftale om neutralitetssamarbejde.
Arkitekt Christian Frederik Hansen fødes.
1757
Forløberen for nutidens Rigshospital, Frederiks Hospital, grundlægges. Hospitalet, der er det første af sin art her i landet, har plads til 300 patienter.
1758
Forfatter og filolog Peter Andreas Heiberg fødes.
Præst, biskop, missionær og opdagelsesrejsende i Grønland, Hans Egede dør.
1759
Bønderne i Nordsjælland får, efter private godsreformer, samme råderet over deres fæstegård, som hvis de var selvejere. Frem for hoveri og langgilde, skal der fremover betales en årlig afgift i rede penge.
1760
Assistenskirkegården anlægges uden for voldene omkring København.
Digter, oversætter, redaktør Knud Lyne Rahbek fødes.
1761
Kongen erhverver hertugdømmet Plön.
Ud over kongerigerne Danmark og Norge, regere Kong Frederik den 5. i Oldenborg, Slesvig, Holsten, Plön, Færøerne, Island, Grønland, Skt. Jan, Skt. Thomas, Skt. Croix, Trankebar, øgruppen Nicobarerne samt en rækker forter på Guldkysten i Afrika.
Det er fremover et krav at Købstænderne tegner brandforsikring.
1762
Igennem flere år har Danmark og Rusland været på kant med hinanden og er nu meget tæt på en krigshandling. Før et sammenstød på valpladsen trækker Rusland sig på grund af Paladsrevolutionen i Skt. Pedersborg, hvor Peter den 3. afsættes.
1763
For at få styr på den økonomiske situation i landet, sælges der ud af Krongodset.
1764
Landmilitsen af 1733 nedlægges.
Stavnsbåndet udvides, indrulleringsalderen er nu 4 – 40 år.
Præst, Bisp og samledigter Hans Adolph Brorson dør.
1765
En alliance imellem Danmark og Rusland indgås.
1766
Frederik den 5. dør. Christian den 7. indtræder som konge.
Den første avis i Jylland udkommer, i byen Ålborg.
1767
Efter en seks år lang videnskabelig ekspedition til Mellemøsten, Den Arabiske Halvø samt Indien, vender Carsten Niebuhr hjem til København.
1768
Da man ønsker at reformere landets landbrug, og derved modernisere samme, oprettes Generallandvæsenskollegiet.
1769
Der lovgives om hvor meget hoveri fæstebønder må udfører.
Den første folketælling i Helstaten Danmark finder sted. I Danmark er der 785.590 indbyggere. I København alene bor der i cirka 80.000 personer.
København rammes af en koppeepidemi, hvilket betyder døden for over 1000 børn.
1770
Kongens livlæge J. F. Struensee tilkæmper sig mere og mere magt ved hoffet og det politiske liv.
J. F. Struensee indførte trykkefrihed i Danmark.
Den første danske vejviser, over byen København, udgives.
Billedhugger Bertel Thorvaldsen fødes.
1771
J. F. Struensee ligger loven fast for bøndernes hoveridage. For den gennemsnitlige fæstebonde lyder det maks. 48 dage med hest og maks. 96 dage med håndværktøj.
Det forbydes at benytte tortur under afhøringer i Danmark.
1772
J. F. Struensee anholdes og dømmes senere for majestæt-forbrydelse. Han henrettes kort tid efter på Øster Fælled i København.
1773
J. F. Struensees lov omkring hoveri af 1771 ophæves.
J. F. Struensees lov om trykkefrihed af 1770 ophæves.
1774
Komponist Christoph Ernst Friedrich Weyse fødes.
1775
Den grundlæggende skoleuddannelse gøres bedre.
Digter, journalist, bladudgiver og geograf Malthe Conrad Bruun fødes.
1776
Indfødsretsloven indføres. Lov som lyder, at kun borgere i Kongens riger, hvilket ud over Danmark også tæller Norge, Slesvig og Holsten, kan besidde offentlige poster i landet.
1777
Fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted fødes.
1778
Kongen indlemmer hertugdømmet Glücksborg i sit rige.
1779
Digter og forfatter Adam Gottlob Oehlenschläger fødes.
1780
Danmark indgår i et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, vendt imod Storbritannien.
1781
Digter Johannes Ewald dør.
Kogebogsforfatter Anne Marie Mangor fødes.
1782
Præst og forfatter Steen Steensen Blicher fødes.
1783
Det forbydes ved lov, at forlovede par må flytte sammen før indgået ægteskab.
Præst og forfatter Nikolaj Frederiks Severin Grundtvig fødes.
Kunstmaler Christoffer Wilhelm Eckersberg fødes.
1784
Kong Christian den 7. begynder at lide af sindssyge. Danmarks reelle regent er Kronprins Frederik.
1785
Digter Johan Herman Wessel dør.
1786
For at kunne hjælpe danske og norske landbrug med lån til køb af egne gårde, oprettes Den Kongelige Kreditkasse.
1787
Folketælling viser at der er 840.045 indbyggere i Danmark.
Kongen vedtager de første landboreformslove. Loven gør straffe som træhesten, halsjern og hundehul ulovlige.
Sprogforsker Rasmus Christian Rask fødes.
1788
På grund af en alliance med Rusland tvinges Danmark i krig mod Sverige. Storbritannien lægger pres på Danmark, og Danmarks deltagelse i krigen stopper meget hurtigt igen.
1789
Samledigter og forfatter Bernhard Severin Ingemann fødes.
1790
Den første dampmaskine opstilles i Danmark.
Teolog og politisk aktivist Jacob Jacobsen Dampe fødes.
1792
Der indføres arveafgift i Danmark.
1793
Danmarks administrative opdeling bliver ændret til 24 amter. Modsat de gamle amter, som var dannet på grundlagt af tidligere tiders lensinddeling, så var de nye amter mere ensartet i størrelse og mere sammenhængende, sådan geografiske set.
1794
Christiansborg Slot brænder. Kongefamilien flytter ind på Amalienborg.
Blandt tømrer i København udbryder der strejke. Af frygt for en revolution indsætter regeringen hæren for at stoppe strejken.
1795
Store dele af København brænder ned til grunden.
1796
1797
Frihedsstøtten bliver færdiggjort, opstillet foran Københavns Vesterport. Nogle mærkering/afsløring af det nye monument, er demonstrativt ikke arrangeret.
1798
Forbuddet imod at jøder kan indgå ægteskab med kristne ophæves.
1799
Den danske regering var tilhænger af at have trykke- og pressefrihed her i landet. Men da flere havde benyttet sig af denne frihed, og skrevet og udtalt sig kritisk mod selvsamme regering, blev der igen indført censur i Danmark.
De systemkritiske røster som Peter Andreas Heiberg og Malthe Conrad Bruun blev landsforvist.
1800
Stavnsbåndet bortfalder for alle.
I flere tilfælde kommer det til kontroverser imellem engelske fregatter og danske konvojer, når de mødes i ikke danske farvande.
1801
Folketælling i Danmark. Indbyggertallet lyder på 925.080.
Slaget på reden. Storbritannien angriber den danske flåde ud for København.
For seks måneder besætter Storbritannien De Dansk Vestindiske Øer i Caribien samt Trankebar i Indien.
Danske tropper besætter den neutrale fristad Lübeck i 48 dage.
1802
Der vaccineres mod kopper rundt om i Danmark.
Kulturskatten, guldhornene, stjæles fra Kunstkammeret i København og smeltes om til øreringe samt falske mønter.
I forbindelse med at Frankrig besætter Hannover, samler Danmark en hær på 16.000 mænd. Da Danmark forsat ønsker et godt forhold til Frankrig, opløses hæren dog hurtigt.
Kunstmaler Jens Juel dør.
1803
Importen af slaver til De Dansk Vestindiske Øer forbydes.
1804
1805
Som et modtrak til de krige som foregår syd for landet, opstiller Danmark en hær på 20.000 mand i hertugdømmerne.
Digter og forfatter Hans Christian Andersen fødes.
1806
Hertugdømmet Holsten indlemmes i Danmark.
Under kamp mellem franske og preussiske tropper, kommer de til at overskride den danske grænse i det sydlige Holsted. Danske soldater kommer i kamp med både de franske og preussiske soldater. De danske tropper trækker sig hurtigt igen, for at holde sig på god fod med de to lande.
1807
En britisk flåde laver blokade omkring Sjælland.
Frankrig stiller Danmark et ultimatum: En alliance sammen og i krig mod Storbritannien eller en krigserklæring. Storbritannien afgiver også et ultimatum til Danmark: Alliance eller krig.
Danmark afviser ultimatumet fra Storbritannien. Som modsvar på det danske afslag, sendes britiske tropper i land nord for København.
Igennem fem dage udsættes København for et voldsomt bombardement fra britiske tropper. Danmark overgiver sig hurtigt og må udlevere den danske flåde.
Danmark indgår alliance med Frankrig.
Storbritannien erklærer Danmark krig, Trankebar og De Dansk Vestindiske Øer besættes.
1808
Christian den 7. dør. Frederik den 6. indtræder som konge.
Efter pres fra Frankrig og Rusland, erklærer Danmark Sverige krig.
Spanske tropper som opholder sig på Koldinghus Slot fyrer op for voldsomt i slottes kaminer. Dette bevirker at tropperne kommer til at brænde slottet ned.
Svenske tropper går ind i Norge.
Storbritanniens flåde angriber Anholt og Christiansø. Anholt bliver besat, mens Christiansø nedkæmper den indtrængende styrke.
1809
Kunstmaler og professor Nicolai Abraham Abildgaard dør.
1810
Øget censur i Danmark. Al politisk skrift skal godkendes af kongen før udgivelse.
Komponist Hans Christian Lumbye fødes.
Kunstmaler Wilhelm Nikolaj Marstrand fødes.
Digter Peter Faber fødes.
1811
Brygger Jacob Christian Jacobsen fødes.
1812
Skuespiller Johanne Luise Heiberg fødes.
Tivolis grundlægger Johan Bernhard Georg Carstensen fødes.
1813
Som følge af Napoleonskrigene rammes Danmark af en finanskrise og går statsbankerot. Der foretages pengeombytning.
Danmarks allieret, Frankrig, genoptager sine krigshandlinger mod Sverige, Rusland, Preussen, Storbritannien, Østrig samt en del tyske og italienske stater. Danmark opfylder sin del af alliancetraktaten og afsender 12.500 soldater til Frankrig.
1814
Der indgås fred i Kiel. Efter 400 års union mellem Danmark og Norge må Norge afstås til Sverige. Helgoland afstås til Storbritannien. Til gengæld for de tabte landsdele, får Danmark Forpommern samt Rügen. Den britiske besættelse af Trankebar og De Dansk Vestindiske Øer ophøre.
Steen Steensen Blicher kommer med sin første udgivelse i form af en digtsamling: “Første Deel”.
Der er ikke skolepligt, men der er undervisningspligt for alle landets børn mellem 7 – 14 år.
1815
Preussen og Danmark bytter landområderne Forpommern og Rügen mod Lauenborg.
Lauenborg og Holsten indtræder i det Tyske Forbund.
1816
Forfatter Johan Carl Christian Brosbøll fødes.
1818
Hartkornsbeskatningen, som blev betalt i korn, omlægges til en landskat som skulle betales i rede penge.
1819
I København og flere andre steder i landet, er der flere jødeforfølgelser.
En lånefond bliver oprettet, og skattelettelser blev indført for at afhjælpe kriseramte bønder.
”Der er et yndigt land” skrives af Adam Oehlenschläger.
1820
Teolog og politisk aktivist Jacob Jacobsen Dampe arresteres efter han har udtrykt kritik omkring kongens enevælde, og opfordret til at gøre en ende på monarkiet. Jacob Jacobsen Dampe dømmes i første omgang til døden, men dommen omstødes til en livtidsdom.
1823
Den “danske” forfatning i Holsten ophæves af den tyske forbundsdag.
1824
Danske og engelske tropper bekriger Ashantiserne i Afrika.
1825
Efter mange år landbrugskrise begynder man nu at gå bedre tider i møde.
1826
Efter kontroverser imellem H. N. Clausen og N. F. S. Grundtvig, samt en efterfølgende retssag, idømmes Grundtvig personlig censur på livstid.
Digter, journalist, bladudgiver og geograf Malthe Conrad Bruun dør.
1827
Kvindesags- og ligestillingsforkæmper Natalie Zahle fødes.
1828
1829
Forgængeren for Danmarks Tekniske Universitet, Den Polytekniske Læreanstalt, blev grundlagt, efter ide af den danske fysiker, kemiker og farmaceut Hans Christian Ørsted.
1830
Digter, oversætter, redaktør Knud Lyne Rahbek dør.
1831
Som en forløber til demokratiet. indførtes de rådgivende provinsielle stænderforsamlinger både i Danmark og i hertugdømmerne.
1832
Sprogforsker Rasmus Christian Rask dør.
1833
Tændstikker, er nu et produkt man kan købe i Danmark.
1834
Folketælling i Danmark. Indbyggertallet lyder på 1.223.797.
1836
Dansk gøres til retssproget i Nordslesvig.
1837
Den bedre stillet del af borgerskabet får valgret til byrådet.
På trods af at stænderforsamlingerne og kancelliet er imod, indfører kongen en skærpet ytringsfrihed.
Efter ansøgning fra N. F. S. Grundtvig, ophæver kongen den livslange censur.
1838
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen vender med pomp og pragt hjem til København efter 41 år i Italien.
1840
Det forbydes at brandmærke personer som er dømt for tyveri.
Slavernes børn på De Dansk Vestindiske Øer begynder at modtage skoleundervisning.
1841
Forfatter og filolog Peter Andreas Heiberg dør.
1842
De dansksindede og tysksindede fløje i hertugdømmet Slesvig begynder i mere udbredt grad at vise deres politiske meninger.
Brygger Carl Jacobsen fødes.
Komponist Christoph Ernst Friedrich Weyse dør.
1843
Georg Carstensens forlystelsespark Tivoli åbner i København.
Søren Kierkegaards første udgivelse kommer på gaden.
1844
Den første danske Folkehøjskole, efter N.F.S Grundtvig ide om indsigt til dannelse hos folket, grundlægges i Rødding i Slesvig.
Billedhugger Bertel Thorvaldsen dør.
1845
Den danske koloni Trankebar, koloni siden 1620, sælges til England for en pris af 1.225.000 rigsdaler.
Arkitekt Christian Frederik Hansen dør.
1846
Den barnløse Kong Frederik den 7. sender et “åben brev”, hvori han bekendtgøre at tronen skal overgå til Prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Prinsessen overdrager tronen til hendes mand Prins Christian.
Digter og maler Holger Drachmann fødes.
1847
Mellem Roskilde og København åbnes den første jernbane i Kongeriget Danmark.
1848
Christian den 8. dør. Frederik den 7. indtræder som konge.
Af flere omgange går borgerne af København til kongen for at få en fri forfatning.
En udvalgt delegation fra Slesvig sendes til København for at få en fri forfatning. Delegationen krævede også at Slesvig indlemmes i det Tyske Forbund.
Der dannes en regering for Slesvig og Holsten i Kiel. Der gribes til våben i hertugdømmerne. Danmark er uforberedt på borgerkrig i riget.
Danske tropper sendes til hertugdømmerne. De danske tropper sejrer over oprørene i slaget ved Bov.
Slesvig-Holstens regering i Kiel optages i det Tyske Forbund. Preussen sender tropper mod den danske grænse. Den overlegende preussiske styrke vinder over den danske hær, som derefter må flygte. Jylland bliver besat.
Efter russisk pres på Preussen, trækkes den preussiske hær ud af Jylland. Den danske hær vinder derefter nogle sejrer ved Nybøl og Dybbøl.
Peter von Scholten, som er guvernør på De Dansk Vestindiske Øer, frigiver alle slaver på de tre danske caribiske øer. Dette sker efter et slaveoprør på øen Skt. Croix.
Præst og forfatteren Steen Steensen Blicher dør.
1849
Danmark får en fri forfatning da Kong Frederik den 7. under-skriver Grundloven den 5. juni.
Den 4. december afholdes det første Folketingsvalg i landet. Personer som ikke har valgret i Danmark, er personer der er under 30 år, kvinder, tjenestefolk, fattige, kriminelle og retarderet personer.
Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne starter op igen.
Kunstmaler Michael Ancher fødes.
1850
Folketælling i Danmark. Indbyggertallet lyder på 1.414.648.
Efter russisk pres på Preussen indgår Preussen og Danmark en våbenhvile. Slesvig-Holsten står nu alene mod Danmark og krigens magtforhold er vendt.
Den danske hær besejrer hertugdømmerne på Isted Hede, senere hen ved Mysunde og Frederiksstad.
De fæstningsanlæg som Danmark har på Guldkysten i Afrika, sælges til Storbritannien. Danmark forlangte en pris på 285.000 pund sterling, men måtte sælge fæstningsanlæggene for 10.000.
Digter og forfatter Adam Gottlob Oehlenschläger dør.
1851
Efter den Slesvig-Holstenske hær har opløst sig selv, slutter Treårskrigen med en dansk sejr.
Det første frimærke i Danmark udgives, et firerigsbankskillingsmærke.
Vielser uden om Den Danske Folkekirke bliver tilladt.
Kunstmaler Peter Severin Krøyer fødes.
Fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted dør.
1852
Ved at oprette et folkevalgt råd, tilnærmer De Dansk Vestindiske Øer sig demokrati.
1853
Københavns rammes af en koleraepidemi. 4.737 af byen cirka 130.000 indbyggere dør.
Kunstmaler Laurits Tuxen fødes.
Kunstmaler Christoffer Wilhelm Eckersberg dør.
1854
På Færøerne oprettes et Lagting. Tinget er ikke lovgivende blot rådgivende.
Der stadfæstes lov i forholdet mellem tjenestefolk og husherre. For husherrens vedkommende er det stadig lovligt at revse sine ansatte.
1855
Der laves en helstatsforfatning som omfatter Kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer. Samtidig blev der også indført et fælles rigsråd. I Holsten og Lauenborg er der utilfredshed med forfatningen.
For både Folketing og Landsting sættes valgretsalderen ned fra 30 til 25 år. Kvinder, tjenestefolk, fattigfolk, kriminelle samt retarderet har forsat ingen valgret.
Teolog og Filosof Søren Aabye Kierkegaard dør.
1856
Efter København blev ramt af koleraepidemien i 1853, indser man at byen behøver mere plads. Nedrivningen af voldene omkring København påbegyndes.
Jernbanelinjen København – Roskilde forlænges til Korsør.
1857
Øresundstolden, som Danmark har opkrævet siden 1429, ophæves. Som erstatning får Danmark en gang for alle kr. 67.000.000,-, et beløb svarende til 12 års told.
Kvinder får samme rettigheder som mænd i arvesager.
Forfatter Henrik Pontoppidan fødes.
Forfatter Herman Bang fødes.
1858
Af Det Tyske Forbund erklæres helstatsforfatningen af 1855 ugyldig for Holsten og Lauenborg. Forbundet truer med at besætte de to hertugdømmer med tyske tropper. Fra danske side ophæver man den fælles forfatning for Holsten og Lauenborg vedkommende.
Digter Johan Ludvig Heiberg dør.
Kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen fødes.
1859
Kunstmaler Anna Ancher fødes.
1860
Kunstmaler Paul Gustav Fischer fødes.
1861
1862
Et forslag fra Storbritannien og Preussen, om fremtidig deling af Slesvig, bliver fra dansk side afvist.
Samledigter og forfatter Bernhard Severin Ingemann dør.
1863
Frederik den 7. dør. Christian den 9. indtræder som konge.
Den danske regering udsteder martskundgørelsen, som giver Holsten og Lauenborg en selvstændig forfatning, men binder Slesvig sammen med Danmark.
Det Tyske forbund kræver martskundgørelsen trukket tilbage, Danmark afviser. Senere hen da Europas stormagter forsøger at presse Danmark til at imødekomme Det Tyske Forbunds kræv, benægter Danmark hårdnakket.
Den britiske premierminister lover militær støtte til Danmark, hvis det kommer til krig mod Det Tyske forbund. Den militære støtte fra Storbritannien bliver dog aldrig til noget.
Den svenske konge lover 20.000 tropper til Danmark, hvis det kommer til krig mod Det Tyske Forbund. Den svenske regering bakker dog ikke op om løftet.
Den to dage tidligere nyudråbte konge Christian den 9., underskriver modvilligt den 18. november november-forfatningen. En forfatning som er fælles for Kongeriget Danmark og Slesvig, stik imod internationale aftaler.
Danmark mobiliserer.
Det Tyske Forbund besætter Holsten og Lauenborg med tropper fra Hannover og Saksen.
1864
Novemberforfatningen træder i kraft. To uger efter kræver Preussen og Østrig-Ungarn forfatningen ophævet inden to døgn, hvis ikke vil de to lande besætte Slesvig. Danmark afviser igen.
Den 1. februar går 57.000 tropper fra Preussen og Østrig-Ungarn ind i Slesvig. Danmark står med 40.000 soldater ved Dannevirke.
Da en del af forsvarsværket Dannevirke består af oversvømmet vådområder, som på grund af frost er blevet til farbar is, er den danske general de Meza bange for at de tyske tropper kan forcere flakkerne og falde Dannevirke i ryggen. Derfor vælger general de Meza at lade Dannevirke rømme og flytte hæren til Dybbøl.
General De Meza rømning af Dannevirke var en militær succes men blev betegnet som landsforræderi af befolkningen.
Storbritannien foreslår våbenhvile, Østrig-Ungarn er imødekommende med et ja, Danmark afslår.
Tyske tropper sendes fra Slesvig og vider op igennem Jylland der besættes helt op til Limfjorden.
Igennem to uger bombarderer det tyske artilleri forsvarsværket ved Dybbøl. De moderne tyske kanoner står uden for rækkevidde af de forældet danske kanoner.
Den 18. april angriber Preussen og Østrig-Ungarn den danske hær ved Dybbøl. Den danske hær forsvar sig tappert, især med modtrykket af den 8. Brigade, med taber slaget og må trække sine soldater tilbage til Als.
Den danske flåde vinder slaget ved Helgoland.
Den 29. juni går de tyske tropper over sundet til Als klokken to om morgen. De danske tropper, som havde forventet et langvarig bombardement af de danske stillinger før et endeligt angreb, blev “taget på sengen”. Danmark mister 3.148 soldater af de 12.000 som står opstillet på Als ved angrebets start, resten af styrken må skyndsomt evakueres fra Als i de følgende dage.
Den danske regering indvilliger i at indgår våbenhvile og møder op til fredsforhandling i London. Under forhandlingerne kommer der forslag fra både Storbritannien, Preussen og Rusland om opdelingen af Slesvig. Danmark kræver forsat hele Slesvig.
Fredsforhandlerne i London går i stå på grund af de “urimelige” danske krav, og krigen genoptages.
Preussen og Østrig-Ungarn sender deres tropper over Alssund og nedkæmper totalt den danske hær der befinder sig på Als.
Et pressede Danmark udsender besked til Preussen og Østrig-Ungarn med ønske om fred. Der indkaldes til fredsforhandlinger til Wien.
Ved fredsforhandlingerne i Wien må Danmark afstå alle tre hertugdømmer. Danmark mister en tredjedel af sit areal, 800.000 af sine indbyggere, hvor de 200.000 er dansksindede fra Nordslesvig.
1865
Komponist Carl Nielsen fødes.
Kogebogsforfatter Anne Marie Mangor dør.
1866
En ny udgave af Grundloven, der er mindre demokratisk end den oprindelige fra 1849, underskrives af kongen.
Preussen og Østrig-Ungarn går i krig imod hinanden. Østrig-Ungarn tilskynder til at Danmark besætter Slesvig, Danmark ønsker dog ikke krigen fra 1864 genoptaget.
Andelsbevægelsen fødes i Thisted, den første brugsforening åbner.
Erik Ritzau opretter Ritzaus Bureau.
1867
De Dansk Vestindiske Øer rammes først af en orkan og senere hen af en flodbølge.
USA udtrykker ønske om at købe De Dansk Vestindiske Øer af Danmark. Regeringen i Danmark har interesse for ønsket men USA trækker sin forespørgsel tilbage.
Teolog og politisk aktivist Jacob Jacobsen Dampe dør.
1868
Nicobarerne i det Indiske Ocean, dansk koloni siden 1756, sælges til Storbritannien.
1869
Forfatter Marin Andersen Nexø fødes.
1870
Frankrig som nu er i krig mod Preussen, Danmarks fjende fra 1864, tilbyder Danmark en alliance, men Danmark takker nej.
1871
Efter Preussen er begyndt at stramme grebet om den dansksindede befolkning i Slesvig, begynder mange af disse at flygte over grænsen til Danmark.
Opfinder og flypioner Jacob Christian Hansen-Ellehammer fødes.
1872
Slaget på Fælleden. Med et krav om arbejdstidsforkortelse er 12 murersvende og 800 arbejdsmænd gået i strejke. En måned efter ender strejken med en demonstration i Fælled-parken. Politi og militær sættes ind for at bryde demonstrationen op.
Lolland og Falster rammes af en flodbølge hvor 80 personer dør.50 skibe strander på østkysten af Sjælland.
Præst og forfatter Nikolaj Frederiks Severin Grundtvig dør.
1873
Danmark og Sverige danner Skandinaviske Møntunion. Rigsdaler og skillinger blev afløst af kroner og øre.
Kunstmaler Wilhelm Nikolaj Marstrand dør.
Forfatter Johannes Vilhelm Jensen fødes.
1874
Island for sin egen forfatning. Det islandske Altinget for begrænset lovgivende magt, hvorimod den udøvende magt forbliver hos den danske regering.
Komponist Hans Christian Lumbye dør.
1875
Danmark går over til guldmøntfod. Rigsdaler og skillinger udskiftes med kroner og øre. En daler lig med to kroner.
Kvinder får nu også mulighed for at studere på Københavns Universitet.
Digter og forfatter Hans Christian Andersen dør.
1877
Louis Pio, en af lederne fra den store demonstration i Fælledparken i 1872, har udstået sin straf. Han bestikkes til at rejse til Kansas i USA med sin familie.
Der indføres skoletvang på De Dansk Vestindiske Øer.
1878
I en aftale, imellem Preussen og Østrig-Ungarn, lukkes der ned for muligheden for, at de dansksindede i Nordslesvig, via en folkeafstemning, kan stemme sig til en sammenslutning med Danmark.
Der er oprør blandt de indbygger på Skt. Croix som er af afrikansk oprindelse. Skt. Croix erklæres i undtagelsestilstand. De danske myndigheder får tropper fra Skt. Thomas og oprøret slås hårdt ned.
1879
Komponist og violinist Jacob Gade fødes.
1880
Folketælling viser at der er 1.969.039 indbyggere i Danmark.
1881
Den første telefoncentral åbnes i Danmark.
Skuespiller Asta Nielsen fødes.
1882
I landsbyen Hjedding, imellem Varde og Skjern, oprettes det første andelsmejeri i Danmark.
Den sidste offentlige henrettelse i Danmark eksekveres.
Kunstner Robert Storm Petersen fødes.
1883
1884
Christiansborg slot brænder.
Skuespiller Valdemar Psilander fødes.
1885
Det Islandske Alting vedtager en forfatning der senere afvises af regeringen i Danmark.
Konseilspræsident Jacob B. S. Estrup udsættes for et skud-attentat på åben gade i København. Han redes mirakuløst af en knap på sin frakke.
Forfatter Karen Blixen fødes.
Fysiker Niels Bohr fødes.
1886
Et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejde, Københavns landbefæstning / Vestvolden, påbegyndes.
1887
Danmarks første andelsslagteri grundlægges i Horsens.
Skuespiller Peter Martinus Malberg fødes.
Brygger Jacob Christian Jacobsen dør.
1888
Danmarks første klub for golfspillere stiftes med Kjøbenhavns Golf Klub.
1889
Filminstruktør og manuskriptforfatter Carl Th. Dreyer fødes.
1890
Skuespiller Johanne Luise Heiberg dør.
Komponist Niels Wilhelm Gade dør.
1891
En ny lov om understøttelse på grund af alderdom vedtages.
1892
Den sidste civile henrettelse foretages i Danmark.
1893
1894
Arkitekt, forfatter m.m. Poul Henningsen fødes.
Skuespiller og sanger Osvald Helmuth fødes.
1895
1896
For første gang kan man opleve levende billeder i København.
1897
Skuespiller Liva Weel fødes.
Skuespiller Arthur Jensen fødes.
1898
I Slesvig bliver danske statsborger udvist til Danmark. Forsamlingshuse med dansksindede brugere lukkes, danske håndværker bliver udsat for chikane på deres arbejde. Den hårde politik føres af den nye overpræsident for Slesvig-Holsten Ernst M. von Köller.
Præst og digter Kaj Harald Leininger Munk fødes.
Forfatter Hans Kirk fødes.
1899
Ernst M. von Köllers hårde politik overfor danskerne i Slesvig støttes af den tyske kejser, samtidig misbilliges af den tyske Rigsdag.
Ny lov giver gifte kvinder medbestemmelse over fælles formue. Mandens tidligere eneret over det fælles bo er nu slut.
1901
Folketælling viser at der er 2.449.540 indbyggere i Danmark.
Hemmelig afstemning ved valg vedtages ved lov.
1902
I København modtages den første trådløse telegraf i Danmark.
Arkitekt Arne Jacobsen fødes.
Skuespiller Ib Schønberg fødes.
1903
De første biler i Danmark bliver indregistreret.
1904
Det islandske ministerium flytter fra København til Reykjavik som derved får hjemmestyre. Island er stadig en del af Kongeriget Danmark.
1905
Den britiske flåde kommer til København. Dette er et modtræk til det forbund som er under opsejling. Et forbund, imellem Rusland, Tyskland og Danmark, til forsvar af Østersøen mod Storbritannien.
Kunstner og forfatter Piet Hein fødes.
Journalist Gunnar “Nu” Hansen fødes.
1906
Christian den 9. dør. Frederik den 8. indtræder som konge.
Jacob Christian Ellehammer flyver den første flyvning i Europa.
1907
Metersystemet indføres ved lov i Danmark. Loven træder dog først i kraft i 1912.
Skuespiller og forfatter Stig Lommer fødes.
1908
Den tidligere justitsminister Peter Adler Alberti melder sig selv til politiet. I forbindelse med hans ministerperiode har Peter Adler Alberti begået underslæb og dokumentfalsk for 15.000.000,- kr.
Digter og maler Holger Drachmann dør.
1909
141.000 borger underskriver en protest mod forsvarsministeren. Underskrifterne sendes til kongen der blot affærdiger dem.
Pianist og entertainer Børge Rosenbaum, alias Victor Borge, fødes.
Kunstmaler Peter Severin Krøyer dør.
1910
Med en flyvetur fra Kløvermarken til Rådhuspladsen, og retur igen, fortages den første flyvetur over København.
1911
Danmarks Naturfredningsforening stiftes.
Verdens første dieseldrevne skib, Selandia, søsættes fra den københavnske virksomhed Burmeister og Wain.
1912
Frederik den 8. dør. Christian den 10. indtræder som konge.
Forfatter Herman Bang dør.
1913
Den Lille Havfrue opstilles på sin plads på Langelinie.
I Danmark underlægges alle film cencur.
Skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller fødes.
Skuespiller Poul David Reichhardt fødes.
Kvindesags- og ligestillingsforkæmper Natalie Zahle dør.
1914
Danmark erklærer sig neutral.
Efter første verdenskrigs udbrud indkalder Danmark sikringsstyrken på 50.000 mand. Men Danmark mobiliserer dog ikke.
Som følge af krigsudbruddet i det meste af Europa, hæver et stort antal af danskerne deres opsparing for selv at sikker deres formue.
Efter Storbritannien har erklæret Tyskland krig, bliver der på tysk foranledning udlagt miner i de danske farvande.
Selv om det ved lov er blevet forbudt, eksportere Danmark ganske store mængder af fødevare til Tyskland.
Billedkunster Asger Jorn fødes.
Møbeldesigner Børge Westergaard Mogensen fødes.
Møbeldesigner Hans Jørgensen Wegner fødes.
Brygger Carl Jacobsen dør.
1915
En ny Grundlov underskrives af kongen. Kvinder, tjenestefolk og fattigfolk for valgret.
Valgretsalderen for Folketinget sættes op fra 25 til 30 år. For Landstinget bliver valgretsalderen sat op fra 25 til 35 år.
Der indføres en presselov som indskrænker pressefriheden. Hvis landets sikkerhed og forhold til stormagterne kræver det kan der indføres censur.
1916
Der udbryder generalstrejke på De Dansk Vestindiske Øer. Dette sker efter der i nogen tid har været politisk og social utilfredshed på øerne.
Ved en folkeafstemning stemmer 284.000 for og 158.000 imod salget af De Danske Vestindiske Øer. USA køber de tre øer for 25.000.000 dollars.
Violinist Svend Asmussen fødes.
1917
Salget af De Danske Vestindiske Øer gennemføres. USA anerkender derimod Danmarks ret over Grønland. De fleste andre lande i verden afgiver også deres anerkendelse, dog ikke Norge.
I forbindelse med første verdenskrig erklærer Tyskland, at de vil fører ubådskrig uanset nationalitet. Danmark mister igennem krigen 275 skibe og 700 sømænd.
Som modtræk på den eksport som Danmark har haft til Tyskland igennem krigen, forbyder Storbritannien al eksport til Danmark, dog med undtagelse af kul. Den danske økonomi rammes meget hårdt.
Forfatter Tove Ditlevsen fødes.
Entertainer Otto Leisner fødes.
Skuespiller Valdemar Psilander dør.
1918
Valgretsalderen for Folketinget sættes ned fra 30 til 25 år. Valgretsalderen for Landstinget forbliver forsat 35 år.
Danmark for sit første kvindelige medlem af Folketinget, Elna Munch.
Danmark rammes af den spanske syge. 12.000 borger dør, hovedsagligt børn og unge.
I Tyskland og Danmark tales der i landenes Rigsdag om den dansk-tyske grænse i Nordslesvig.
Som følge af den tyske stats sammenbrud, udråbes Als til en Rådsrepublik. To dage efter opløses republikken igen.
Efter Tyskland har tabt første verdenskrig, henvender Danmark sig til Storbritannien og Frankrig for at få lagt en ny grænse i Nordslesvig. En landegrænse lagt efter den derboende befolknings nationale sindelag.
Efter forhandlinger imellem den danske regering og det islandske Alting, bliver Island en fri og selvstændig stat. Udenrigspolitik skal dog stadig føres fra Danmark i de næste 25 år. Den danske konge forblev formelt landets statsoverhoved.
Forfatter Ib Henrik Cavling fødes.
Arkitekt Jørn Utzon fødes.
1919
Flensborgsbevægelsen kæmper for at få et udelt Slesvig tilbage til Danmark.
Pressecensuren, som blev vedtaget i en lov i 1915, ophæves.
Der indføres menighedsråd ved lov.
Godsejernes økonomi og politisk indflydelse reduceres kraftigt, efter regeringen har vedtaget en ny jordlov. Al jord tilhørende præstegårdene inddrages.
For de ansatte i Københavns kommune indføres der en arbejdsuge på 48 timer. Landes øvrige kommuner følger hurtigt eksemplet.
Efter en del uro og strejke indføres der otte timers arbejds-dage for de erhverv som findes i byerne. Den del af befolkningen som er ansat ved landbruget har forsæt uændret arbejdsvilkår.
Skuespiller Ove Sprogøe fødes.
1920
Ny grundlov underskrives. I den ny grundlov frasiger kongen sig ret til at erklære krig og slutte fred.
Danmark melder sin ind i det nyoprettet Folkeforbund. I 1945 afløses forbundet af FN.
Der afholdes to folkeafstemninger i Slesvig om hertugdømmet fremtidig tilknytning til Danmark. Zone 1, Nordslesvig, stemmer dansk. Zone 2, Sydslesvig, stemmer tysk.
Den 15. juni overdrager vinderne af første verdenskrig Nordslesvig til Danmark.
Rigsdagen vedtager at Nordslesvig ikke længere et selv-styrende hertugdømme. Nordslesvig indlemmes i Danmark.
Det danske luftfartsselskab grundlægges, det første af sin art i Europa. Selskabet første rute går til Warnemünde, rute nummer to går til London.
Skuespiller Buster Larsen fødes.
1921
Danmark erklærer hele Grønland for dansk koloni.
Tyendeloven afskaffes. Skudsmålsbøger afskaffes og arbejdsgiverens ret til at slå sine tjenestefolk afskaffes.
Tegner og forfatter Ib Spang Olsen fødes.
1922
Myndighedsalderen blev sat ned fra 25 til 21 år.
1923
For første gang kan man opleve en talefilm i Danmark.
Kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen dør.
1924
Filminstruktør Erik Balling fødes.
1925
Folketælling viser at der er 3.419.656 indbyggere i Danmark.
Kvinder får adgang til visse præsteembeder.
Norge erklærer, at Danmarks overherredømme over Østgrønland ikke kan godkendes.
Skuespiller Dirch Passer fødes.
1926
Der er økonomisk krise som især rammer landbruget.
Danmarks Radio sender for første gang radioavis.
1927
Den økonomiske krise forsætter. Regeringen påbegynder et spareprogram, hvor staten og kommunerne skal spare kr. 74.000.000,-.
Kunstmaler Michael Ancher dør.
Kunstmaler Laurits Tuxen dør.
1928
Den økonomiske krise aftager og arbejdsløsheden falder.
Danmarks stolthed, skoleskibet “København”, forsvinder sporløst under en rejse fra Argentina til Australien.
1929
Digter, komponist og pianist Benny Andersen fødes.
1930
Dødsstraffen afskaffes i Danmark. Den kriminelle lavalder hæves fra 14 år til 15 år.
Efter børskrakket på Wall Street i 1929 rammes også Danmark af den internationale økonomiske krise. Arbejdsløsheden stiger til 15 procent.
En attentatmand affyrer et skud i Folketinget imens socialministeren taler. Skuddet afværges og rammer loftet.
1931
En norsk fanger besætter en del af Østgrønland, besættelsen bakkes op af den norske regering. Efterfølgende stævner Danmark Norge ved den internationale domstol i Haag.
Forfatter Klaus Rifbjerg fødes.
Radiovært Jørn Hjorting fødes.
Komponist Carl Nielsen dør.
1932
Arbejdsløsheden når 34 procent.
Tyskland indfører en told på smør, der er det tredobbelte af det normale. Tolden rammer Danmark meget hårdt, og den er medvirkende til at valutabeholdningen falder fra kr. 63.000.000,- til kun kr. 3.000.000,-.
1933
Imellem Danmark og Storbritannien indgås en handelsaftale, hvor danske bacon og britisk kul er hovedprodukterne.
Domstolen i Haag afsiger dom i sagen, imellem Danmark og Norge, om retten til Grønland. Danmark ene og alene har overherredømmet over hele Grønland.
Det forbydes ved lov at ungdomsorganisationer må bærer uniformer.
1934
Den første kvindelige dommer ansættes i byretten.
I København tages den første S-tog-linje i brug.
Sanger og skuespiller Otto Brandenburg fødes.
Kunstmaler Paul Gustav Fischer dør.
1935
Lillebæltsbroen, den gamle, blev indviet.
På Island indføres der fri abort.
Under pseudonymet Isak Dinesen udgiver Karen Blixen “Syv fantastiske fortællinger”.
Skuespiller Ghita Nørby fødes.
Kunstmaler Anna Ancher dør.
Sølvsmed Georg Jensen dør.
1936
Forfatter Jane Aamund fødes.
1937
Præst og forfatter Johannes Møllehave fødes.
1938
Det gøres valgfrit, om skolerne på Færøerne bruger dansk eller færøsk i undervisningen.
Ønsket om eget parlament på Færøerne er stigende. Det færøske flag begynder at blive brugt.
1939
Danmark og Tyskland underskriver en ikke angrebspagt.
Et britisk fly, på et bombetogt mod Tyskland, kommer ved en fejl til at bombe Esbjerg, en enkelt person dør.
Tyskland kræver at Danmark opstiller luftværnskanoner og beskyder fremmede fly over det danske luftrum. Danmark går modvilligt med på kravet.
Flere danske skibe sejler på tyske miner udfor britiske havne.
1940
Efter få timers kamp besættes Danmark af Tyskland. På dansk side er der 13 døde soldater og 24 sårede.
Storbritannien besætter Færøerne og Island, for at undgå at Tyskland besætter de danske øer.
1941
Den danske ambassadør i USA, Kauffmann, har fra krigens start udtalt at han ikke føler sig forpligtet overfor den danske regering. Kauffmann giver USA lov til at anlægge militære baser på Grønland.
Efter tysk krav anholder det danske politi cirka 300 kommunister. Dette sker efter at Tyskland har angrebet Sovjetunionen. Alt kommunistisk virke i Danmark forbydes ved lov.
Frikorps Danmark oprettes. Korpset bliver på cirka 1.500 frivillige.
Efter ønske fra Islands befolkning, trækker de britiske tropper sig fra øen og erstattes af tropper fra USA.
1942
John Christmas Møller, der er flygtet til London, begynder at tale til det danske folk via BBC. John Christmas Møller opfordrer blandt andet danskerne til væbnet modstand mod besættelsesmagten.
Det danske politi anholder endnu 250 danske kommunister.
1943
Danmark får sin første kvindelige dommer i Højesteretten.
Den tyske besættelsesmagt kræver, at den danske regering skal indføre dødsstraf for medvirken til sabotage. Den danske regering afviser kravet om dødsstraf samme dag. Få timer efter det danske svar, henretter tyskerne den første modstandsmand.
Tyskerne pågriber de danske kommunister som politiet har interneret i Horserødslejren. 90 personer når at flygte, 150 personer sendes til koncentrationslejere i Tyskland.
Den danske regering bryder sammen og holder op med at fungere.
Frihedsrådet oprettes. Rådet skal koordinere de danske modstandsgrupper.
Den sidste del af det danske militær afvæbnes af tyskerne. Flåden når at sænker de fleste skibe inden de kommer på tyske hænder.
Af de sidste jøder som bor i Danmark, når tyskerne at pågribe de 472. Efter pågribelsen sendes de danske jøder til koncentrationslejeren Theresienstadt. Inden aktionen er cirka 7.000 danske jøder undsluppet, især ved illegale sejlruter til Sverige.
Forfatter Henrik Pontoppidan dør.
1944
Præst og digter Kaj Harald Leininger Munk bliver skudt af tyskerne.
Island opsiger ensidigt unionen med Danmark, og erklærer derved Island for værende en uafhængig republik.
Der bliver afholdt store folkestrejke i København. Tysker dræber cirka 100 personer under urolighederne.
Cirka 2.000 personer fra det danske politi tages til fange og deporteres til Koncentrationslejrer i Tyskland. 7.000 politifolk går derefter under jorden, de fleste deltager derefter aktivt i modstandskampen.
Den første seksualundervisning kommer på skoleskemaet i den danske folkeskole.
1945
RAF bomber Shellhuset i København, som huser Gestapos hovedkvarter i Danmark. Under aktionen bliver den franske skole på Frederiksberg bombet ved en fejltagelse, hvor 112 personer, heraf 88 børn, dræbes.
Danmarks befrielse. Med undtagelse af Bornholm overgiver de tyske tropper sig i Danmark.
Russiske fly bomber Rønne og Nexø to dage i træk. Tyskerne forlader derefter Bornholm, derefter besættes øen af russiske tropper.
I forbindelse med retsopgøret efter Anden verdenskrig indføres der i Danmark dødsstraf med tilbagevirkende kraft.
For at få gjort de sorte penge værdiløse, som var blevet lavet under den netop afsluttet verdenskrig, foretages der en pengeombytning.
Danmark kræver en krigsskadeserstatning på 10.000.000.000,- kr. af Tyskland.
Danmark og 49 andre lande grundlægger FN.
Sang og sangskriver Kim Melius Flyvholm Larsen fødes.
1946
De russiske tropper på Bornholm opgiver deres besættelse. Hele Danmark er nu frit.
Der afholdes folkeafstemning på Færøerne. Øerne ønsker forsat tilhørsforhold til Danmark.
USA ønsker at købe Grønland, det afvises blankt fra dansk side.
Skuespiller Lisbeth Dahl fødes.
Forfatter Dan Turèll fødes.
Opfinder og flypioner Jacob Christian Hansen-Ellehammer dør.
1947
Christian den 10. dør. Frederik den 9. indtræder som konge.
1948
Danmark begynder at modtage Marshall-hjælp. Frem til 1953 vil Danmark modtage 1.700.000.000,- kr. i bistand.
I Danmark er der frygt for at Sovjetunionen vil besætte landet.
Ny Lov om begrænset færøsk selvstyre træder i kraft.
Hjemmeværnet oprettes.
Filminstruktør Bille August fødes.
1949
Danmark melder sig ind i NATO.
Spørgsmålet om Sydslesvig bryder frem igen, regeringen afviser sagen med det samme.
Kunstner Robert Storm Petersen dør.
1950
Folketælling viser at der er 4.281.275 indbyggere i Danmark.
De sidste henrettelser i retsopgøret efter 2. verdenskrig bliver udført.
Forfatter Johannes Vilhelm Jensen dør.
1951
I forbindelse med krigen i Korea sendes det danske hospitalsskib Jutlandia til området, hvor det skal deltage i en FN-operation.
Folketinget vedtager at Danmark skal deltage i en FN-hær.
Kvinder får nu også mulighed for at modtage kongelige ordener.
Faste TV-udsendelser begynder i Danmark.
1952
Skuespiller Liva Weel dør.
1953
Etkammersystemet indføres, Landstinget nedlægges.
Valgretsalderen sættes fra 25 ned til 23 år.
Der afholdes folkeafstemning om den danske tronfølgelov. Resultatet lyder: Hvis den afdøde regent ikke har nogle sønner, overtages retten til tronen af førstefødte datter.
Folkeafstemningen stemmer også ja til, at Grønlands status ændres fra koloni til et dansk amt. Grønland indlemmes i Danmark.
Sanger og sangskriver Steffen Brandt fødes.
1954
Island forlanger at få de islandske håndskrifter udleveret fra Københavns Universitet til Island.
Forfatter Marin Andersen Nexø dør.
1955
Sanger Sanne Salomonsen fødes.
Skuespiller Ib Schønberg dør.
1956
Folkepensionen vedtages af Folketinget.
Filminstruktør Lars von Trier fødes.
1957
1958
Blokfløjtespiller Michala Petri fødes.
Digter Michael Peter Strunge fødes.
1959
Arbejdstiden hedder fra nu af 45 timer om ugen.
1960
Tjenestetiden for værnepligtige ændres fra 16 måneder til 12.
1961
Danmark søger om optagelse i EF.
Valgretsalderen sættes fra 23 ned til 21 år.
1962
Forfatter Karen Blixen dør.
Fysiker Niels Bohr dør.
Forfatter Hans Kirk dør.
1963
Komponist og violinist Jacob Gade dør.
1964
Danmark sender 700 danske FN-soldater til Cypern.
1965
Der indgås aftale imellem Danmark og Island om udlevering af de islandske sagaer til Island.
Det danske politi begynder at bære våben. Dette sker efter en episode hvor en biltyv under sin flugt nedskyder fire betjente på Amager.
Skuespiller Peter Martinus Malberg dør.
1966
Skuespiller og sanger Osvald Helmuth dør.
1967
Danmark søger igen om optagelse i EF.
Der indføres en ny type skat i Danmark, en moms på 10%.
Store demonstrationer i København imod Vietnamkrigen.
Arkitekt, forfatter m.m. Poul Henningsen dør.
1968
Et bombefly fra USA styrter ved Thule-basen. Flyet er lastet med brintbomber.
Igen store demonstrationer i København imod Vietnamkrigen.
Filminstruktør og manuskriptforfatter Carl Th. Dreyer dør.
1969
Myndighedsalderen blev sat ned fra 21 til 20 år.
1970
Ved en kommunalreform reduceres amterne i Danmark til 14. Herrederne afskaffes og erstattes af 275 kommuner. Sognene mister deres politiske indflydelse.
1971
Danmark begynder at levere de håndskrivende sagaer retur til Island.
Valgretsalderen sættes fra 21 ned til 20 år.
Fristaden Christiania grundlægges.
Arkitekt Arne Jacobsen dør.
1972
Frederik den 9. dør. Margrethe den 2. indtræder som dronning.
Sporvognene kører for sidste gang i København.
Skolepligten i Danmark udvides fra syv år til ni.
Skuespiller Asta Nielsen dør.
Møbeldesigner Børge Westergaard Mogensen dør.
1973
Danmark melder sig ind i Det Europæiske fællesskab.
Danmark rammes af en oliekrise.
Fri abort i Danmark bliver lovlig.
Billedkunster Asger Jorn dør.
1974
Arbejdsløsheden i landet når de 10%. Dette medfører til at 70.000 personer viser deres utilfredshed, med demonstration, foran Christiansborg imod den siddende regering.
1975
Folketælling viser at der er 5.054.410 indbyggere i Danmark.
1976
Myndighedsalderen blev sat ned fra 20 til 18 år.
Forfatter Tove Ditlevsen dør.
Skuespiller og forfatter Stig Lommer dør.
1977
1978
Valgretsalderen sættes fra 20 ned til 18 år.
Muligheden for dødsstraf i forbindelse med krig eller besættelse lukkes ned af Folketinget.
Forfatter Ib Henrik Cavling dør
Arkitekt Jørn Utzon dør.
1979
Efter en folkeafstemning i 1978, får Grønland den 1. maj hjemmestyre.
Der indføres efterløn i Danmark.
Danmark rammes igen af en oliekrise.
1980
Skuespiller Dirch Passer dør.
1981
Der findes store olieforekomster i den danske undergrund i Nordsøen.
Skuespiller Arthur Jensen dør.
1982
Den danske fregat Peder Skram kommer ved et uheld til at affyre et missil, der ved nedslaget beskadiger et sommerhusområde.
1983
I årets løb kommer det til flere gadekampe imellem Bz’er og politiet.
Efter dansk prøveboringer, efter olie, nordøst for Hesselø, kommer det til verbal krig mellem Danmark og Sverige. Sverige mener at området er svensk. Det forliges senere at området er dansk.
1984
Danmark er det tredje mest forgældet land i Vesteuropa.
1985
Skuespiller Poul David Reichhardt dør.
1986
Digter Michael Peter Strunge dør.
1987
1988
TV2 begynder at sende. Danmark har nu to landsdækkende kanaler.
1989
1990
Der udbryder brand på færgen Scandinavian Star, 158 passager dør.
Retssagen mod de syv medlemmer af Blekingegadebanden begynder.
1991
For første gang siden 1963 har Danmark overskud på betalingsbalancen.
Folketinget stemmer nej til Danmark indmeldelse i Vestunionen.
1992
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes nej til Maastricht-traktaten.
Danmark bliver Europamester i fodbold.
1993
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes ja til Edinburghtraktaten. Efterfølgende er der voldsomme uroligheder i København.
Arbejdsløsheden er ganske høj. I Danmark er der 339.000 ledige.
Journalist Gunnar “Nu” Hansen dør.
Forfatter Dan Turèll dør.
Skuespiller Buster Larsen dør.
1994
Den første danske krigshandling siden anden verdenskrig finder sted. En dansk udsendt kampvognsenhed i Jugoslavien besvarer serbisk beskydning. Cirka ni serber dør, danskerne har ingen tab.
1995
Thule-sagen bryder for alvor ud, da det kommer frem at tidligere statsmister H. C. Hansen tillod amerikanske atomvåben på Thulebasen på Grønland tilbage i 1957.
Erik Ninn-Hansen dømmes skyldig i Tamilsagen.
En gruppe præster, iført præstekjoler, protester mod den frie abort. En moddemostation kaster æg mod præsterne.
1996
Kunstner og forfatter Piet Hein dør.
1997
Folketinget giver homoseksuelle par rettighed til kirkelige vielser.
1998
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes ja til Amsterdamtraktaten.
Storebæltsbroen indvies. Broen bliver fra starten en stor succes.
2000
En folkeafstemning bekræfter at danskerne vil beholde kronen som møntenhed, Euroen bliver forkastet.
Øresundsbroen indvies.
Pianist og entertainer Børge Rosenbaum, alias Victor Borge, dør.
2001
2002
Danske soldater sendes til Afghanistan for, sammen med USA og Storbritannien, at bekæmpe det lokale Taliban-styre.
Den første linje af den københavnske metro indvies.
2003
Regeringen vedtager at Danmark, sammen med USA og Storbritannien, skal gå i krig mod Irak.
Bornholms fem kommuner lægges sammen til en stor kommune.
2004
Skuespiller Ove Sprogøe dør.
2005
Filminstruktør Erik Balling dør.
2006
2007
Kommunalreform i Danmark. Kommunerne reduceres til 98 og amterne nedlægges til fordel for fem regioner.
De danske tropper i Irak kaldes hjem.
Møbeldesigner Hans Jørgensen Wegner dør.
Sanger og skuespiller Otto Brandenburg dør.
2008
Der afholdes folkeafstemning i Grønland og der stemmes for et udvidet selvstyre til Grønland, gældende fra 2009. Danmark og Grønland har forsat fælles statsoverhoved samt fælles forsvar.
For at bekæmpe pirateri sendes det danske krigsskib Absalon til Afrikas Horn.
Entertainer Otto Leisner dør.
2009
Det afholdes folkeafstemning om den danske tronfølgelov. Resultatet bliver at det førstefødte barn får retten til tronen uanset køn.
2010
En tjetjensk mands forsøg på en terrorhandling i København mislykkes, da bomben sprænger for gerningsmanden, under sit ophold på Hotel Jørgensen tæt ved Nørreport i København.
2011
Folketinget vedtager at det danske luftvåben skal sende seks F-16 fly samt personel på 344 til Sicilien, for at indgå i en international styrke der skal sikre luftrummet over det borgerkrigsramte Libyen. Missionen varede i syv måneder og styrkerne kaldtes derefter hjem igen.
2012
Skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller dør.
2013
En mindre styrke af den danske luftvåben sendes til Mail, for at støtte og indgå i Mali’s egne og franske styres kamp, imod den al-Qaeda relateret gruppe som har taget kontrol og magten over det nordlige Mail.
Danmark trækker sine tropper ud af Afghanistan. 43 danske soldater har mistet livet i denne krig mod Taliban. Danske soldater vil dog forsat være i Afghanistan frem til udgangen af 2014, men nu som en del af en NATO-styrke, som skal hjælpe en ny demokratisk regering på vej i det krigsplagede land.
2014
62,50 % af de danske valgdeltager stemmer, ved en folkeafstemning, “Ja” til at Danmark skal tilslutte sig den fælles europæisk patentdomstol.
Et Hercules transportfly, syv F16-fly samt personale bestående af 140 personer sendes til Mellemøsten, for at deltage i bekæmpelsen af den ekstreme islamiske gruppe ISIS/ISIL (Islamiske Stat i Irak og Levanten), også kaldet Islamisk Stat.
2015
En attentatmand udførte et terrorangreb med automatvåben imod kulturhuset Krudttønden. En mand dræbes og tre betjente blev såret. Følgende nat udfører samme person endnu et terrorangreb imod synagogen i Krystalgade i København. En vagt foran synagogen dræbes og endnu et par betjente såres af skud.