1600

.

1601
Astronomen Tycho Brahe dør.

.

1602
Monopol på handlen til Island gives til købmænd i Helsingør, Malmø og København.

.

1603

.

1604
Den første oversættelse af Bibelen, til dansk, påbegyndes af Professeor Hans Poulsen Resen.

.

1605

 

.

1650
Der indføres afgifter på øl og brændevin. Denne ekstra skat gælder dog ikke for adelen og kirken.

.

1651

.

1652
For nemmere at kunne indkalde soldater til en dansk hær, registreres alle bønderkarle i alderen 16 til 40 år.

.

1653
Corfitz Ulfeldt, der igennem nogle år har været på kant med kongen og det offentlige Danmark, er taget til Sverige, hvor han er med til at planlægge et angreb Danmark. Efterfølgende bliver Corfitz Ulfeldt fratages sin stilling som Rigshofmester. Samtidig får Corfitz Ulfeldt konfiskeret sin ejendom og formue.

.

1654
En pestepidemi rammer København, af byens 30.000 indbyggere, dør ca. 9.000.

.

1655

.

1656
I Danmark er kongen og rigsrådet enig om, at der skal erklæres krig imod Sverige. Landet over gøres der forberedelser på en kommende krig.

.

1657
Danmark opruster yderligere og erklærer til sidst Sverige krig. Hurtigt bliver krigsen flyttet fra de svenske besiddelser i Nordtyskland, til selve Jylland. Som rådgiver til krigen i Danmark, har svenskerne Corfitz Ulfeldt med sig.

.

1658
Svenskerne, som allerede har besat hele Jylland, kan takket være den hårde isvinter, går over Lillebælte til Fyn. En lille uge senere går svensker over Storebælt via Tåsinge og Landeland til Lolland. 

Danmark, som er overrasket over svenskernes overgang på de tilfrosset bælter, indleder fredsforhandlinger. Sverige forsætter deres fremrykning imod København under handlingerne.

Danmark ser sig tvunget til at accepterer Roskildefreden. Danmark mister Skåne, Halland, Bleking og Bornholm og i Norge Bohus og Trondhjem len. Et af punkterne i fredstrataten er, at  Corfitz Ulfeldt skal have sin konfiskerede ejendom og formue tilbage.

Den svenske konge ændring holding til den netop indgået Roskildefred, han vil have gjort hele Danmark til et svensk provins. Den svenske hær går i land ved Korsør, og går direkte imod København. Belejringen af Hovedstaden påbegyndes. 

Bornholmske oprør får smidt den svenske besættelsesmagt ud fra øen.

.

1659
Den svenske hær stormer de københavnske volde, men byens borger, fra studenter op til kongen selv, forsvare byen imod det svenske angreb. Svenskernes angreb slår fejl.
Ude i landet påbegyndes en guerillakrig imod de svenske besætter, under ledes af blandt andet Svend “Gønge” Poulsen.

Fra udenlandsk side er man interesseret i at få stoppet krigen imellem Danmark og Sverige. Nederlandene sender tropper til landet, og er med til at befrie Danmark for den svenske besættelse.

.

1660
Freden i København forhandles og indgås imellem Danmark og Sverige. I et tillægsakt, til fredsaftalen, bliver Bornholm anerkendt som kongens personlige arvegods.

Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine må flygte fra Sverige og søger asyl i Danmark. Efterfølgende bliver de begge indespærret på Hammershus.

Den netop afsluttet krig imod Sverige har medført tunge udgiftsposter til Danmark. Rigsrådet indkalder til stændermøde, hvor der ligges op til nye ekstra skatteopkrævninger. Kirke og borgerne accepterer de nye ekstra skatter. De kræver dog, at adelen også skal underligges den samme skat. Adelen nægter senere at accepterer kravet om de nye ekstra skatter.

Kongeriget Danmark går fra at være et stænderstyret monarki, til at være et enevælde, da Kong Fredrik den 3. gennemfører et statskup.

.

1661
Højesteretten oprettes.

Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine køber deres frihed fra Hammershus, bosætter sig på Fyn.

Som enevældig konge, gennemfører Fredrik den 3. nogle forordninger, så adelen mister deres politiske magt, men beholder deres rettigheder over fæstebønder og deres godser. Borger får de samme muligheder som adelen angående embeder og jordegodser. Kirken privilegier forsætter uændret.

.

1662
Der bliver af Kong Fredrik den 3. udlovet en dusør på Corfitz Ulfeldt. Ifølge Frederik Vilhelm, kurfyrsten af Brandenborg, er han blevet tilbudt den danske trone af Corfitz Ulfeldt. Et tilbud kurfyrsten efterfølgende informere den danske konge om.

.

1663
Leonora Christine forsøger at få indfriet et gamle lån hun har givet til kongen af England. Men i stedet for at få penge, bliver hun fanget og sendt retur til Danmark, hvor hun sættes fast i Blåtårn.

.

1664
Der opbygges et nyt matrikelvæsen, der på grundlag af det gamle Landgilde, skal skabe grundlaget for opkrævning af skatter.

Corfitz Ulfeldt dør.

.

1665
Den første avisannonce i Danmark bliver trykt.

.

1666
Sammen med Nederlandene dannes et forbund imod England.

Den vestindiske ø Skt. Thomas ligges ind under den danske trone som koloni.

.

1667
Der forhandles fred imellem Danmark, Nederlandene og England.


.

1668
Kolonien Skt. Thomas må opgives, da den hjemsøges af pirater.

.

1669

.

1670
Fredrik den 3. dør. Christian den 5. indtræder som konge.

Selvom det kun gælder godsejernes hovedgårde, får adelen igen skattefrihed. Skatteopkrævning fra fæstebønder går nu via godset som fæstegården ligger under, og kan disse ikke betale, hæfter godsejeren for den manglende skat.

.

1671

.

1672
Kolonien Skt. Thomas kommer igen under dansk kontrol.

.

1673
Der indføres eksamen til erhvervet som jordemoder i Danmark.

Det første danske slaveskib bliver afsendt fra de danske slavefort på Guldkysten i Afrika, mod den Vestindien.

.

1674

.

1675
Danmark vil have sine tidligere tabte besiddelser tilbage fra Sverige, Den skånske Krig bryder ud. I første omgang går Danmark efter de svenske besiddelser i det nordlige Tyskland.

Lysets hastighed bliver beregnet af den danske videnskabsmand Ole Rømer.

.

1676
I forbindelse med Den skånske Krig går danske tropper i land på skånsk jord. De danske tropper har i det store hele krigslykken med sig. Dog går den svenske konge til modangreb i slutningen af året, ved byen Lund, hvor svensken vinder slagets. Af de 9.000 omkomne er de 6.000 danske.

Til vands, under ledelse af Niels Juel, har den dansk flåde succes. Tilføje den svenske flåde betydelige tab.

.

1677
Niels Juel forsætter sin overlegenhed til søs, over for den svenske flåde. Den 1. juli, i Slaget ved Køge Bugt, mister svenskerne 20 skibe, Danmark påføre Sverige et eftertrykkeligt nederlag. 

På landjorden, må den danske hær trække sig tilbage, efter et nyt nederlag ved Landskrone.

.

1678
Der indledes fredsforhandlinger imellem Danmark og Sverige, efter en fransk diplomatisk opfordring. Men selve krigen forsætter 


I Skåne, Halland og Blekinge udøves der en forfølgelse og civil massakre på de lokale danske frihedskæmper, Snaphanerne. Huse, hele landsbyer og marker brændes af. Snaphanerne selv, bliver bl.a. spiddet på pæle, hvis de bliver taget til fange. Det paradoksale er, at det både svenske og danske tropper som står bag voldshandlingerne.

.

1679
Den franske konge Ludvig den 14. ønsker at gennemsvinge en fred imellem Danmark og Sverige, og dikterer fredstraktatens vilkår. Traktaten tager ikke højde for de tidligere danske landområder som Danmark har vundet tilbage under krigen, men er mere en status que fra før krigsudbruddet i 1675. Sverige anerkender freden og Danmark på følge trop. Freden i Lund er en realitet.


.

1680

.

1681
De første gadelygter i Danmark sættes op i København.

.

1682
Danmark indgår alliance med Europas største militære magt, Frankrig.

.

1683
Videnskabsmanden Ole Rømer har udtænkt fælles ensartet standarter for mål og vægt, hvilket bliver indført i Danmark. 

De gamle Landskabslove, Jydske -, Sjællandske – og Skånske Lov, erstattes med Danske Lov.

.

1684
Danmark tager kontrol over endnu en Vestindisk Ø, kolonien Skt. Jan.

Kong Christian den 5. benyttet alliancen med Frankrig til, at gøre krav på de gottorpske dele af Slesvig.

Forfatter Ludvig Holberg fødes.

.

1685
Franske protestanter, kaldet huguenotter, får lov til at bosætte sig i Danmark.

Danmark besætter Hertugdømmet Gottorp.

Efter 22 år i fangeskab i Blåtårn, løslades Leonora Christine.

De første færdselsregler indføres i København.

.

1686
For første gang afholdes helligdagen, Store Bededag.

Fra Gottorp, som Danmark besætte året før, angriber man nu bygen Hamborg. Danmark slås tilbage af en bred koalition af tyske fyrster.

.

1687

.

1688
Da det tidligere system fra 1664 ikke var grundig nok, indføres der et nyt matrikelsystemet i Danmark. Alt landjord i landet måles op og vurderes på blandt andet bonitet og værdien af græsningsarealer. Systemet danner grundlaget for skatteopkrævning de næste 200 år.

.

1689
Efter pres fra udlandet, og udeblivelser af Frankrigs støtte, må Danmark opgive sin besættelse af Gottorp, den oprindelige hertug genindsættes.

.

1690
De danske kolonier bortforpagtes til private storkøbmænd.

Søofficer Peder Wessel fødes.

 

1691
Danmark-Norge og Sverige indgår et væbnet neutralitetsforbund, som fælles beskyttelse imod overgreb fra engelsk og hollandsk side.


 

1692
Danmark er på fallittens rand. Landets statsgæld er på 3.500.000 rigsdaler.


 

1693
På Falster foretages den sidste hekseafbrænding i Danmark.

 

1694

 

1695

 

1696
Danmark indgår en venskabstraktat med England og Holland.

 

1697
Danmark angriber Gottorp, hvilket medfører en ny krig imod Sverige.

Admiral Niels Juel dør.

 

1698
Danmark og Polen indgår en alliance.


 

1699
Christian den 5. dør. Frederik den 4. indtræder som konge.

Kirken indfører en autoriseret salmebog.

Rusland tilslutter sig den dansk polske alliance.

 

1700
Store nordiske krig starter. Sverige foretager et overraskelses-angreb på Danmark-Norge, og Danmark må skyndsomt slutte fred. Danmark-Norge er i alliance med Polen-Sachsen, Preussen samt Rusland.

En svensk-, engelsk- og hollandsk flåde angriber den danske flåde, som ligger opankret ud for København. 

 

1701
For at imødekomme de mangler som det danske militær har, indføres landmilitsen, en hær bestående af bønderkarle.

 

1702
Vornedskabet ophæves. Bønderne kan nu rejse frit og opholde sig hvor de vil. For bønderne på Sjælland gælder det kun dem som er født efter 1700. 

Sprogforsker Peder Syv dør.

 

1703
Samledigter Thomas Kingo dør.

 

1704

 

1705

 

1706

 

1707
Af arabiske sørøver, tages 40 Dansk-norske sømænd som gidsler, under deres sejllads i Middelhavet. Der bliver indsamlet penge i landets kirke, så sømændene kan frikøbes og komme hjem til landet.


 

1708
Opdagelsesrejsende og søofficer Frederic Louis Norden fødes.


 

1709
Danmark erklærer Sverige krig og indtræder igen i Store nordiske krig. 


 

1710
Astronom og videnskabsmanden Ole Rømer dør.


 

1711
På landet slipper befolkningen stort set for pestepidemien. I København dør cirka 20.000 af byens cirka 60.000 indbygger.


 

1712

 

1713
De første danske pengesedler bliver udstedt.

 

1714

 

1715

 

1716
Danmark-Norge bliver angrebet, da Karl den 12. af Sverige angriber Norges grænse med 12.000 soldater. 

 

1717

 

1718
Guvernøren på Skt. Thomas underligger øen Skt. Jan dansk overherredømme.

En svensk hær på 18.000 mand går ind i Nordnorge, og 37.000 går ind i Sydnorge.

Den svenske konge Karl den 12. rammes af en kugle i hovedet og dør, de svenske tropper stopper derefter deres angreb på Norge.

 

1719
Danmark angriber Sverige fra Sydnorge med Gøteborg som mål. Men på grund af pres fra England, vælger Frederik den 4. at stoppe felttoget.  

 

1720
En endelig fredstraktat imellem Danmark og Sverige underskrives. Krigen har gjort at Sveriges magtstilling i Østersøen er brudt. Danmarks forsøg på at generobre Skåne, Halland og Blekinge mislykkes.


Søofficer Peder Wessel dør i duel.

 

1721
Hans Egede ankommer til Grønland.


Over hele landet oprettes der 240 rytterskoler.

 

1722
Det første skuespil af Ludvig Holberg, “Den politiske kandestøber”, opføres i København.


Fredensborg indvies. Slottet er bygget som en hyldest til freden imellem Danmark og Sverige.  

 

1723

 

1724

 

1725

 

1726
Store dele af Viborg brænder. Domkirken og Sortebrødre kirke samt flere offentlige bygninger går til.

 

1727

 

1728
København brænder.

Unge piger fra landet, der flytter til København, skal ved lov være i besiddelse af pas og skudsmål. Dette kræves for at tilskynde pigerne til et hæderligt arbejde, frem for et arbejde med prostitution eller andre lyssky hverv. 

 

1729

 

1730
Frederik den 4. dør. Christian den 6. indtræder som konge.


Landmilitsen ophæves. Dette medførte at et stort antal bønder forlader deres godser. Regeringen må stramme regler igen for at imødekomme problemet.

 

1731
På grund af dårlige tider i landbruget, tillades det i et vist omfang at nedlægge bøndergårde, for derefter at tillægge jorden til hovedgården. Ordningen stoppes igen i 1740.

 

1732
Københavns Slot rives ned og opbygningen af det første Christiansborg påbegyndes.


 

1733
Stavnsbåndet indføres i Danmark. Dette sker for at genindføre landmilitsen. Indrulleringsalderen er 18 – 36 år.

Skt. Croix bliver købt af Frankrig for 164.000 rigsdaler.

Slaveoprør på Skt. Jan. Mandskabet på øens fort bliver slået ihjel.  

 

1734
Slaveoprøret på Skt. Jan stoppes af 200 tilsendte franske soldater.

Husmand Erik Lassen finder det korte guldhorn på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder. Erik Lassen modtog senere 200 Rigsdaler i findeløn af kongen.

 

1735
Landbrugskrisen i Danmark og Norge forsætter og forværres.


 

1736
Danmarks først bank, Kurantbanken, grundlægges.

 

1737

 

1738

 

1739

 

1740

 

1741
Søfarer og opdagelsesrejsende Vitus Bering dør.


 

1742
Stavnsbåndet udvides, indrulleringsalderen er nu 9 – 40 år.

Digter Johan Herman Wessel fødes.

Opdagelsesrejsende og søofficer Frederic Louis Norden dør.

 

1743
Svenske bønder vælger den danske kronprins som deres kommende konge. I forbindelse med en fredsforhandling imellem Sverige og Rusland, sikrer den russiske Kejserinden sig, at det bliver et af hendes familiemedlemmer der bestiger den svenske trone.

Kunstmaler og professor Nicolai Abraham Abildgaard fødes.

Digteren Johannes Ewald fødes.

 

1744

 

1745
Kvægpesten breder sig i landet. Over 300.000 stykker kvæg dør de kommende år.

Kunstmaler Jens Juel fødes.

 

1746
Christian den 6. dør. Frederik den 5. indtræder som konge.


 

1747

 

1748
Der foretages en pengeombytning.


 

1749
Danmarks første avis udkommer, “Kjøbenhavnske Danske Post-Tidende”, forløberen for Berlingske Tidende.

 

1750

 

1751

 

1752

 

1753

 

1754
Det første palæ på Amalienborg står færdigt.


Det bliver frivilligt om en kvinde ved første kirkegang, efter en fødsel, skal føres ind af præsten, eller gå selv. 

Forfatter Ludvig Holberg dør.

 

1755

 

1756
En ekspedition fra Trankebar i Indien, tager Nicobarerne, i det Indiske Ocean, i besiddelse. Øerne omdøbes til Ny-Danmark. 

Arkitekt Christian Frederik Hansen fødes.

 

1757
Forløberen for nutidens Rigshospital, Frederiks Hospital, grundlægges. Hospitalet, der er det første af sin art her i landet, har plads til 300 patienter.


 

1758
Præst, biskop, missionær og opdagelsesrejsende i Grønland, Hans Egede dør.


 

1759

 

1760
Digter, oversætter, redaktør Knud Lyne Rahbek fødes.


 

1761
Kongen erhverver hertugdømmet Plön.


Ud over kongerigerne Danmark og Norge, regere Kong Frederik den 5. i Oldenborg, Slesvig, Holsten, Plön, Færøerne, Island, Grønland, Skt. Jan, Skt. Thomas, Skt. Croix, Trankebar, øgruppen Nicobarerne samt en rækker forter på Guldkysten i Afrika.

 

1762
Igennem flere år har Danmark og Rusland været på kant med hinanden og er nu meget tæt på en krigshandling. Før et sammenstød på valpladsen trækker Rusland sig på grund af Paladsrevolutionen i Skt. Pedersborg, hvor Peter den 3. afsættes.

 

1763

 

1764
Landmilitsen af 1733 nedlægges.

Stavnsbåndet udvides, indrulleringsalderen er nu 4 – 40 år.

Præst, Bisp og samledigter Hans Adolph Brorson dør.

 

1765

 

1766
Frederik den 5. dør. Christian den 7. indtræder som konge.

 

1767

 

1768

 

1769
Der lovgives om hvor meget hoveri fæstebønderne må udfører.

Den første folketælling i Helstaten Danmark finder sted. I Danmark er der 785.590 indbygger. I København alene bor der i cirka 80.000 person.

 

1770
Kongens livlæge J. F. Struensee tilkæmper sig mere og mere magt ved hoffet og det politiske liv.

J. F. Struensee indførte trykkefrihed i Danmark.

Billedhugger Bertel Thorvaldsen fødes.

 

1771
J. F. Struensee ligger loven fast for bøndernes hoveridage. For den gennemsnitlige fæstebonde lyder det maks. 48 dage med hest og maks. 96 dage med håndværktøj.

Det forbydes at benytte tortur under afhøringer i Danmark.

 

1772
J. F. Struensee anholdes og dømmes senere for majestæt-forbrydelse. Han henrettes kort tid efter på Øster Fælled i København.

 

1773
J. F. Struensees lov omkring hoveri af 1771 ophæves.

J. F. Struensees lov om trykkefrihed af 1770 ophæves.

 

1774
Komponist Christoph Ernst Friedrich Weyse fødes.

 

1775
Den grundlæggende skoleuddannelse gøres bedre.


 

1776

 

1777
Fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted fødes.


 

1778
Kongen indlemmer hertugdømmet Glücksborg i sit rige.

 

1779

 

1780

 

1781
Digter Johannes Ewald dør.

Kogebogsforfatter Anne Marie Mangor fødes.

 

1782
Præst og forfatter Steen Steensen Blicher fødes.


 

1783
Det forbydes ved lov, at forlovede par må flytte sammen før indgået ægteskab.


Præst og forfatter Nikolaj Frederiks Severin Grundtvig fødes.

Kunstmaler Christoffer Wilhelm Eckersberg fødes.

 

1784
Kong Christian den 7. begynder at lide af sindssyge. Danmarks reelle regent er Kronprins Frederik.


 

1785
Digter Johan Herman Wessel dør.

 

1786
For at kunne hjælpe danske og norske landbrug med lån til køb af egne gårde, oprettes Den Kongelige Kreditkasse.


 

1787
Folketælling viser at der er 840.045 indbygger i Danmark.


Kongen vedtager de første landboreformslove. Loven gør straffe som træhesten, halsjern og hundehul ulovlige.

Sprogforsker Rasmus Christian Rask fødes.

 

1788
På grund af en alliance med Rusland tvinges Danmark i krig mod Sverige. Storbritannien lægger pres på Danmark, og Danmarks deltagelse i krigen stopper meget hurtigt igen.


 

1789
Samledigter og forfatter Bernhard Severin Ingemann fødes.

 

1790
Den første dampmaskine opstilles i Danmark.


 

1791
Det forbydes godsejeren at prygle gårdmænd og deres koner under hoveriarbejde. Reglen gælder dog ikke landarbejder, husmænd og tjenestefolk samt deres koner.

Digter Johan Ludvig Heiberg fødes.

 

1792
Der indføres arveafgift i Danmark.

 

1793
Danmarks administrative opdeling bliver ændret til 24 amter. Modsat de gamle amter, som var dannet på grundlagt af tidligere tiders lensinddeling, så var de nye amter mere ensartet i størrelse og mere sammenhængende, sådan geografiske set. 


 

1794
Christiansborg Slot brænder. Kongefamilien flytter ind på Amalienborg.

Blandt tømrer i København udbryder der strejke. Af frygt for en revolution indsætter regeringen hæren for at stoppe strejken.

 

1795

Store dele af København brænder ned til grunden.

 

1796

 

1797

Frihedsstøtten bliver færdiggjort, opstillet foran Københavns Vesterport. Nogle mærkering/afsløring af det nye monument, er demonstrativt ikke arrangeret.


 

1798
Forbuddet imod at jøder kan indgå ægteskab med kristne ophæves.

 

1799

 

1800
Stavnsbåndet bortfalder for alle.

I flere tilfælde kommer det til kontroverser imellem engelske fregatter og danske konvojer, når de mødes i ikke danske farvande.

 

1801
Folketælling i Danmark. Indbyggertallet lyder på 925.860.


Slaget på reden. Storbritannien angriber den danske flåde ud for København.

For seks måneder besætter Storbritannien De Dansk Vestindiske Øer i Caribien samt Trankebar i Indien.

Danske tropper besætter den neutrale fristad Lübeck i 48 dage.

 

1802
Der vaccineres mod kopper rundt om i Danmark.

Kulturskatten, guldhornene, stjæles fra Kunstkammeret i København og smeltes om til øreringe samt falske mønter.

I forbindelse med at Frankrig besætter Hannover, samler Danmark en hær på 16.000 mænd. Da Danmark forsat ønsker et godt forhold til Frankrig, opløses hæren dog hurtigt.

Kunstmaler Jens Juel dør.

 

1803
Importen af slaver til De Dansk Vestindiske Øer forbydes.

 

1804

 

1805
Digter og forfatter Hans Christian Andersen fødes.

Som et modtrak til de krige som foregår syd for landet, opstiller Danmark en hær på 20.000 mand i hertugdømmerne.

 

1806
Hertugdømmet Holsten indlemmes i Danmark.

Under kamp mellem franske og preussiske tropper, kommer de til at overskride den danske grænse i det sydlige Holsted. Danske soldater kommer i kamp med både de franske og preussiske soldater. De danske tropper trækker sig hurtigt igen, for at holde sig på god fod med de to lande.

 

1807
En britisk flåde laver blokade omkring Sjælland.

Frankrig stiller Danmark et ultimatum: En alliance sammen og i krig mod Storbritannien eller en krigserklæring. Storbritannien afgiver også et ultimatum til Danmark: Alliance eller krig.

Danmark afviser ultimatumet fra Storbritannien. Som modsvar på det danske afslag, sendes britiske tropper i land nord for København.

Igennem fem dage udsættes København for et voldsomt bombardement fra britiske tropper. Danmark overgiver sig hurtigt og må udlevere den danske flåde.

Danmark indgår alliance med Frankrig.

Storbritannien erklærer Danmark krig, Trankebar og De Dansk Vestindiske Øer besættes.

 

1808
Christian den 7. dør. Frederik den 6. indtræder som konge.


Efter pres fra Frankrig og Rusland, erklærer Danmark Sverige krig.

Spanske tropper som opholder sig på Koldinghus Slot fyrer op for voldsomt i slottes kaminer. Dette bevirker at tropperne kommer til at brænde slottet ned.

Svenske tropper går ind i Norge.

Storbritanniens flåde angriber Anholt og Christiansø. Anholt bliver besat, mens Christiansø nedkæmper den indtrængende styrke.

 

1809
Kunstmaler og professor Nicolai Abraham Abildgaard dør.

 

1810
Øget censur i Danmark. Al politisk skrift skal godkendes af kongen før udgivelse.

Komponist Hans Christian Lumbye fødes.

Kunstmaler Wilhelm Nikolaj Marstrand fødes.

Digter Peter Faber fødes.

 

1811
Brygger Jacob Christian Jacobsen fødes.

 

1812
Skuespiller Johanne Luise Heiberg fødes.

Tivolis grundlægger Johan Bernhard Georg Carstensen fødes.

 

1813
Som følge af Napoleonskrigene rammes Danmark af en finanskrise og går statsbankerot. Der foretages pengeombytning.

Danmarks allieret, Frankrig, genoptager sine krigshandlinger mod Sverige, Rusland, Preussen, Storbritannien, Østrig samt en del tyske og italienske stater. Danmark opfylder sin del af alliancetraktaten og afsender 12.500 soldater til Frankrig.

Teolog og Filosof Søren Aabye Kierkegaard fødes.

 

1814
Der indgås fred i Kiel. Efter 400 års union mellem Danmark og Norge må Norge afstås til Sverige. Helgoland afstås til Storbritannien. Til gengæld for de tabte landsdele, får Danmark Forpommern samt Rügen. Den britiske besættelse af Trankebar og De Dansk Vestindiske Øer ophøre.

Steen Steensen Blicher kommer med sin første udgivelse i form af en digtsamling: “Første Deel”.

Der er ikke skolepligt, men der er undervisningspligt for alle landets børn mellem 7 – 14 år.

 

1815
Preussen og Danmark bytter landområderne Forpommern og Rügen mod Lauenborg.

Lauenborg og Holsten indtræder i det Tyske Forbund.

 

1816
Forfatter Johan Carl Christian Brosbøll fødes.

 

1817
Komponist Niels Wilhelm Gade fødes.

 

1818
Hartkornsbeskatningen, som blev betalt i korn, omligges til en landskat som skulle betales i rede penge.

 

1819
En lånefond bliver oprettet, og skattelettelser blev indført for at afhjælpe kriseramte bønder.

 

1820

 

1821

 

1822
Strejke og påsatte brande hærger Trankebar.

 

1823
Den “danske” forfatning i Holsten ophæves af den tyske forbundsdag.

 

1824
Danske og engelske tropper bekriger Ashantiserne i Afrika.

 

1825
Efter mange år landbrugskrise begynder man nu at gå bedre tider i møde.

Der udbryder en epidemi af tyfus i Odense.

 

1826
Efter kontroverser imellem H. N. Clausen og N. F. S. Grundtvig, samt en efterfølgende retssag, idømmes Grundtvig personlig censur på livstid.

 

1827

 

1828

 

1829

 

1830
Digter, oversætter, redaktør Knud Lyne Rahbek dør.

 

1831
Som en forløber til demokratiet. indførtes de rådgivende provinsiel stænderforsamlinger både i Danmark og i hertugdømmerne.

 

1832
Sprogforsker Rasmus Christian Rask dør.

 

1833
Tændstikker, er nu et produkt man kan købe i Danmark.


 

1834

 

1835
H. C. Andersen udgiver sit første hæfte med eventyr: “Eventyr fortalt for Børn”.

 

1836

 

1837
Den bedre stillet del af borgerskabet får valgret til byrådet.

På trods af at stænderforsamlingerne og kancelliet er imod, indfører kongen en skærpet ytringsfrihed. 

Efter ansøgning fra N. F. S. Grundtvig, ophæver kongen den livslange censur.

 

1838
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen vender med pomp og pragt hjem til København efter 41 år i Italien.

 

1839
Frederik den 6. dør. Christian den 8. indtræder som konge.

 

1840
Det forbydes at brandmærke personer som er dømt for tyveri.

Slavernes børn på De Dansk Vestindiske Øer begynder at modtage skoleundervisning.

 

1841

 

1842
De dansksindede og tysksindede fløje i hertugdømmet Slesvig begynder i mere udbredt grad at vise deres politiske meninger.

Brygger Carl Jacobsen fødes.

Komponist Christoph Ernst Friedrich Weyse dør.

 

1843
Georg Carstensens forlystelsespark Tivoli åbner i København.

Søren Kierkegaards første udgivelse kommer på gaden.

 

1844
Billedhugger Bertel Thorvaldsen dør.

 

1845
Den danske koloni Trankebar, koloni siden 1620, sælges til England for en pris af 1.225.000 rigsdaler.


Arkitekt Christian Frederik Hansen dør.

 

1846
Den barnløse Kong Frederik den 7. sender et “åben brev”, hvori han bekendtgøre at tronen skal overgå til Prinsesse Louise af Hessen-Kassel. Prinsessen overdrager tronen til hendes mand Prins Christian.

Digter og maler Holger Drachmann fødes.

 

1847
Mellem Roskilde og København åbnes den første jernbane i Kongeriget Danmark.

 

1848
Christian den 8. dør. Frederik den 7. indtræder som konge.

Af flere omgange går borgerne af København til kongen for at få en fri forfatning.

En udvalgt delegation fra Slesvig sendes til København for at få en fri forfatning. Delegationen krævede også at Slesvig indlemmes i det Tyske Forbund.

Der dannes en regering for Slesvig og Holsten i Kiel. Der gribes til våben i hertugdømmerne. Danmark er uforberedt på borgerkrig i riget.

Danske tropper sendes til hertugdømmerne. De danske tropper sejrer over oprørene i slaget ved Bov.

Slesvig-Holstens regering i Kiel optages i det Tyske Forbund. Preussen sender tropper mod den danske grænse. Den overlegende preussiske styrke vinder over den danske hær, som derefter må flygte. Jylland bliver besat.

Efter russisk pres på Preussen, trækkes den preussiske hær ud af Jylland. Den danske hær vinder derefter nogle sejrer ved Nybøl og Dybbøl.

Peter von Scholten, som er guvernør på De Dansk Vestindiske Øer, frigiver alle slaver på de tre danske caribiske øer. Dette sker efter et slaveoprør på øen Skt. Croix.

Præst og forfatteren Steen Steensen Blicher dør.

 

1849
Danmark får en fri forfatning da Kong Frederik den 7. under-skriver Grundloven den 5. juni.

Den 4. december afholdes det første Folketingsvalg i landet. Personer som ikke har valgret i Danmark, er personer der er under 30 år, kvinder, tjenestefolk, fattige, kriminelle og retarderet personer.

Krigen mellem Danmark og hertugdømmerne starter op igen.

Kunstmaler Michael Ancher fødes.

 

1850
Efter russisk pres på Preussen indgår Preussen og Danmark en våbenhvile. Slesvig-Holsten står nu alene mod Danmark og krigens magtforhold er vendt.

Den danske hær besejrer hertugdømmerne på Isted Hede, senere hen ved Mysunde og Frederiksstad.

De fæstningsanlæg som Danmark har på Guldkysten i Afrika, sælges til Storbritannien. Danmark forlangte en pris på 285.000 pund sterling, men måtte sælge fæstningsanlæggene for 10.000.

 

1851
Efter den Slesvig-Holstenske hær har opløst sig selv, slutter Treårskrigen med en dansk sejr.

Det første frimærke i Danmark udgives, et firerigsbankskillingsmærke.

Vielser uden om Den Danske Folkekirke bliver tilladt.

Kunstmaler Peter Severin Krøyer fødes.

Fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted dør.

 

1852
Ved at oprette et folkevalgt råd, tilnærmer De Dansk Vestindiske Øer sig demokrati.

 

1853
Københavns rammes af en koleraepidemi. 4.737 af byen cirka 130.000 indbyggere dør.

Kunstmaler Laurits Tuxen fødes.

Kunstmaler Christoffer Wilhelm Eckersberg dør.

 

1854
På Færøerne oprettes et Lagting. Tinget er ikke lovgivende blot rådgivende.

Der stadfæstes lov i forholdet mellem tjenestefolk og husherre. For husherrens vedkommende er det stadig lovligt at revse sine ansatte.

 

1855
Der laves en helstatsforfatning som omfatter Kongeriget Danmark og de tre hertugdømmer. Samtidig blev der også indført et fælles rigsråd. I Holsten og Lauenborg er der utilfredshed med forfatningen.

For både Folketing og Landsting sættes valgretsalderen ned fra 30 til 25 år. Kvinder, tjenestefolk, fattigfolk, kriminelle samt retarderet har forsat ingen valgret.

Teolog og Filosof Søren Aabye Kierkegaard dør.

 

1856
Efter København blev ramt af koleraepidemien i 1853, indser man at byen behøver mere plads. Nedrivningen af voldene omkring København påbegyndes.

Jernbanelinjen København – Roskilde forlænges til Korsør.

 

1857
Øresundstolden, som Danmark har opkrævet siden 1429, ophæves. Som erstatning får Danmark en gang for alle kr. 67.000.000,-, et beløb svarende til 12 års told.

Kvinder får samme rettigheder som mænd i arvesager.

Forfatter Henrik Pontoppidan fødes.

Forfatter Herman Bang fødes.

Tivolis grundlægger Johan Bernhard Georg Carstensen dør.

 

1858
Af Det Tyske Forbund erklæres helstatsforfatningen af 1855 ugyldig for Holsten og Lauenborg. Forbundet truer med at besætte de to hertugdømmer med tyske tropper. Fra danske side ophæver man den fælles forfatning for Holsten og Lauenborg vedkommende.

Digter Johan Ludvig Heiberg dør.

Kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen fødes.

 

1859
Kunstmaler Anna Ancher fødes.


 

1860
Kunstmaler Paul Gustav Fischer fødes.

 

1861

 

1862
Et forslag fra Storbritannien og Preussen, om fremtidig deling af Slesvig, bliver fra dansk side afvist.

Samledigter og forfatter Bernhard Severin Ingemann dør.

 

1863
Frederik den 7. dør. Christian den 9. indtræder som konge.

Den danske regering udsteder martskundgørelsen, som giver Holsten og Lauenborg en selvstændig forfatning, men binder Slesvig sammen med Danmark.

Det Tyske forbund kræver martskundgørelsen trukket tilbage, Danmark afviser. Senere hen da Europas stormagter forsøger at presse Danmark til at imødekomme Det Tyske Forbunds kræv, benægter Danmark hårdnakket.

Den britiske premierminister lover militær støtte til Danmark, hvis det kommer til krig mod Det Tyske forbund. Den militære støtte fra Storbritannien bliver dog aldrig til noget.

Den svenske konge lover 20.000 tropper til Danmark, hvis det kommer til krig mod Det Tyske Forbund. Den svenske regering bakker dog ikke op om løftet.

Den to dage tidligere nyudråbte konge Christian den 9., underskriver modvilligt den 18. november november-forfatningen. En forfatning som er fælles for Kongeriget Danmark og Slesvig, stik imod internationale aftaler.

Danmark mobiliserer.

Det Tyske Forbund besætter Holsten og Lauenborg med tropper fra Hannover og Saksen.

 

1864
Novemberforfatningen træder i kraft. To uger efter kræver Preussen og Østrig-Ungarn forfatningen ophævet inden to døgn, hvis ikke vil de to lande besætte Slesvig. Danmark afviser igen.

Den 1. februar går 57.000 tropper fra Preussen og Østrig-Ungarn ind i Slesvig. Danmark står med 40.000 soldater ved Dannevirke.

Da en del af forsvarsværket Dannevirke består af oversvømmet vådområder, som på grund af frost er blevet til farbar is, er den danske general de Meza bange for at de tyske tropper kan forcere flakkerne og falde Dannevirke i ryggen. Derfor vælger general de Meza at lade Dannevirke rømme og flytte hæren til Dybbøl.

General De Meza rømning af Dannevirke var en militær succes men blev betegnet som landsforræderi af befolkningen.

Storbritannien foreslår våbenhvile, Østrig-Ungarn er imødekommende med et ja, Danmark afslår.

Tyske tropper sendes fra Slesvig og vider op igennem Jylland der besættes helt op til Limfjorden.

Igennem to uger bombarderer det tyske artilleri forsvarsværket ved Dybbøl. De moderne tyske kanoner står uden for rækkevidde af de forældet danske kanoner.

Den 18. april angriber Preussen og Østrig-Ungarn den danske hær ved Dybbøl. Den danske hær forsvar sig tappert, især med modtrykket af den 8. Brigade, med taber slaget og må trække sine soldater tilbage til Als.

Den danske flåde vinder slaget ved Helgoland.

Den 29. juni går de tyske tropper over sundet til Als klokken to om morgen. De danske tropper, som havde forventet et langvarig bombardement af de danske stillinger før et endeligt angreb, blev “taget på sengen”. Danmark mister 3.148 soldater af de 12.000 som står opstillet på Als ved angrebets start, resten af styrken må skyndsomt evakueres fra Als i de følgende dage.

Den danske regering indvilliger i at indgår våbenhvile og møder op til fredsforhandling i London. Under forhandlingerne kommer der forslag fra både Storbritannien, Preussen og Rusland om opdelingen af Slesvig. Danmark kræver forsat hele Slesvig.

Fredsforhandlerne i London går i stå på grund af de “urimelige” danske krav, og krigen genoptages.

Preussen og Østrig-Ungarn sender deres tropper over Alssund og nedkæmper totalt den danske hær der befinder sig på Als.

Et pressede Danmark udsender besked til Preussen og Østrig-Ungarn med ønske om fred. Der indkaldes til fredsforhandlinger til Wien.

Ved fredsforhandlingerne i Wien må Danmark afstå alle tre hertugdømmer. Danmark mister en tredjedel af sit areal, 800.000 af sine indbyggere, hvor de 200.000 er dansksindede fra Nordslesvig.

 

1865
Komponist Carl Nielsen fødes.

Kogebogsforfatter Anne Marie Mangor dør.

 

1866
En ny Grundloven, der er mindre demokratisk end den oprindelige fra 1849, underskrives af kongen.

Preussen og Østrig-Ungarn går i krig imod hinanden. Østrig-Ungarn tilskynder til at Danmark besætter Slesvig, Danmark ønsker dog ikke krigen fra 1864 genoptaget.

Andelsbevægelsen fødes i Thisted, den første brugsforening åbner.

Erik Ritzau opretter Ritzaus Bureau.

Sølvsmed Georg Jensen fødes.

 

1867
De Dansk Vestindiske Øer rammes først af en orkan og senere hen af en flodbølge.

USA udtrykker ønske om at købe De Dansk Vestindiske Øer af Danmark. Regeringen i Danmark har interesse for ønsket men USA trækker sin forespørgsel tilbage.

 

1868
Nicobarerne i det Indiske Ocean, dansk koloni siden 1756, sælges til Storbritannien.

 

1869
Forfatter Marin Andersen Nexø fødes.

 

1870
Frankrig som nu er i krig mod Preussen, Danmarks fjende fra 1864, tilbyder Danmark en alliance, men Danmark takker nej.

 

1871
Efter Preussen er begyndt at stramme grebet om den dansksindede befolkning i Slesvig, begynder mange af disse at flygte over grænsen til Danmark.

Opfinder og flypioner Jacob Christian Hansen-Ellehammer fødes.

 

1872
Slaget på Fælleden. Med et krav om arbejdstidsforkortelse er 12 murersvende og 800 arbejdsmænd gået i strejke. En måned efter ender strejken med en demonstration i Fælled-parken. Politi og militær sættes ind for at bryde demonstrationen op. 

Lolland og Falster rammes af en flodbølge hvor 80 personer dør.50 skibe strander på østkysten af Sjælland.

Præst og forfatter Nikolaj Frederiks Severin Grundtvig dør.

 

1873
Danmark og Sverige danner Skandinaviske Møntunion. Rigsdaler og skillinger blev afløst af kroner og øre.

Kunstmaler Wilhelm Nikolaj Marstrand dør.

Forfatter Johannes Vilhelm Jensen fødes.

 

1874
Island for sin egen forfatning. Det islandske Altinget for begrænset lovgivende magt, hvorimod den udøvende magt forbliver hos den danske regering.

Komponist Hans Christian Lumbye dør.

 

1875
Danmark går over til guldmøntfod. Rigsdaler og skillinger udskiftes med kroner og øre. En daler lig med to kroner.


Kvinder får nu også mulighed for at studere på Københavns Universitet.

Digter og forfatter Hans Christian Andersen dør.

 

1876

 

1877
Louis Pio, en af lederne fra den store demonstration i Fælledparken i 1872, har udstået sin straf. Han bestikkes til at rejse til Kansas i USA med sin familie.

Der indføres skoletvang på De Dansk Vestindiske Øer.

Digter Peter Faber dør.

 

1878
I en aftale, imellem Preussen og Østrig-Ungarn, lukkes der ned for muligheden for, at de dansksindede i Nordslesvig, via en folkeafstemning, kan stemme sig til en sammenslutning med Danmark.

Der er oprør blandt de indbygger på Skt. Croix som er af afrikansk oprindelse. Skt. Croix erklæres i undtagelsestilstand. De danske myndigheder får tropper fra Skt. Thomas og oprøret slås hårdt ned.

 

1879
Komponist og violinist Jacob Gade fødes.

 

1880

 

1881
Den første telefoncentral åbnes i Danmark.

Skuespiller Asta Nielsen fødes.

 

1882
I landsbyen Hjedding, imellem Varde og Skjern, oprettes det første andelsmejeri i Danmark.

Den sidste offentlige henrettelse i Danmark eksekveres.

Kunstner Robert Storm Petersen fødes.

 

1883

 

1884
Christiansborg slot brænder.

Skuespiller Valdemar Psilander fødes.

 

1885
Det Islandske Alting vedtager en forfatning der senere afvises af regeringen i Danmark.

Konseilspræsident Jacob B. S. Estrup udsættes for et skud-attentat på åben gade i København. Han redes mirakuløst af en knap på sin frakke.

Forfatter Karen Blixen fødes.

Fysiker Niels Bohr fødes.

 

1886
Et af Danmarkshistoriens største anlægsarbejde, Københavns landbefæstning / Vestvolden, påbegyndes.


 

1887
Danmarks første andelsslagteri grundlægges i Horsens.

Skuespiller Peter Martinus Malberg fødes.

Brygger Jacob Christian Jacobsen dør.

 

1888

 

1889
Filminstruktør og manuskriptforfatter Carl Th. Dreyer fødes.

 

1890
Skuespiller Johanne Luise Heiberg dør.

Komponist Niels Wilhelm Gade dør.

 

1891
En ny lov om understøttelse på grund af alderdom vedtages.

 

1892
Den sidste civile henrettelse foretages i Danmark.

 

1893

 

1894
Arkitekt, forfatter m.m. Poul Henningsen fødes.

Skuespiller og sanger Osvald Helmuth fødes.

 

1895

 

1896
For første gang kan man opleve levende billeder i København.

 

1897
Skuespiller Liva Weel fødes.

Skuespiller Arthur Jensen fødes.

 

1898
I Slesvig bliver danske statsborger udvist til Danmark. Forsamlingshuse med dansksindede brugere lukkes, danske håndværker bliver udsat for chikane på deres arbejde. Den hårde politik føres af den nye overpræsident for Slesvig-Holsten Ernst M. von Köller.

Præst og digter Kaj Harald Leininger Munk fødes.

Forfatter Hans Kirk fødes.

 

1899
Ernst M. von Köllers hårde politik overfor danskerne i Slesvig støttes af den tyske kejser, samtidig misbilliges af den tyske Rigsdag.

Ny lov giver gifte kvinder medbestemmelse over fælles formue. Mandens tidligere eneret over det fælles bo er nu slut.

 

1900
Forfatter Johan Carl Christian Brosbøll dør.

 

1901
Hemmelig afstemning ved valg vedtages ved lov.

 

1902
Arkitekt Arne Jacobsen fødes.

Skuespiller Ib Schønberg fødes.

 

1903
De første biler i Danmark bliver indregistreret.

 

1904
Det islandske ministerium flytter fra København til Reykjavik som derved får hjemmestyre. Island er stadig en del af Kongeriget Danmark.

 

1905
Den britiske flåde kommer til København. Dette er et modtræk til det forbund som er under opsejling. Et forbund, imellem Rusland, Tyskland og Danmark, til forsvar af Østersøen mod  Storbritannien.

Kunstner og forfatter Piet Hein fødes.

Journalist Gunnar “Nu” Hansen fødes.

 

1906
Christian den 9. dør. Frederik den 8. indtræder som konge.

Jacob Christian Ellehammer flyver den første flyvning i
Europa.

 

1907
Metersystemet indføres ved lov i Danmark. Loven træder dog først i kraft i 1912.

Skuespiller og forfatter Stig Lommer fødes.

 

1908
Den tidligere justitsminister Peter Adler Alberti melder sig selv til politiet. I forbindelse med hans ministerperiode har Peter Adler Alberti begået underslæb og dokumentfalsk for 15.000.000,- kr.

Digter og maler Holger Drachmann dør.

 

1909
141.000 borger underskriver en protest mod forsvarsministeren. Underskrifterne sendes til kongen der blot affærdiger dem.


Pianist og entertainer Børge Rosenbaum, alias Victor Borge, fødes.

Kunstmaler Peter Severin Krøyer dør.

 

1910
Med en flyvetur fra Kløvermarken til Rådhuspladsen, og retur igen, fortages den første flyvetur over København.

 

1911

 

1912
Frederik den 8. dør. Christian den 10. indtræder som konge.

Forfatter Herman Bang dør.

 

1913
Den Lille Havfrue opstilles på sin plads på Langelinie.

I Danmark underlægges alle film cencur.

Skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller fødes.

Skuespiller Poul David Reichhardt fødes.

 

1914
Danmark erklærer sig neutral.

Efter første verdenskrigs udbrud indkalder Danmark sikringsstyrken på 50.000 mand. Men Danmark mobiliserer dog ikke.

Som følge af krigsudbruddet i det meste af Europa, hæver et stort antal af danskerne deres opsparing for selv at sikker deres formue.

Efter Storbritannien har erklæret Tyskland krig, bliver der på tysk foranledning udlagt miner i de danske farvande.

Selv om det ved lov er blevet forbudt, eksportere Danmark ganske store mængder af fødevare til Tyskland.

Billedkunster Asger Jorn fødes.

Møbeldesigner Børge Westergaard Mogensen fødes.

Møbeldesigner Hans Jørgensen Wegner fødes.

Brygger Carl Jacobsen dør.

 

1915
En ny Grundlov underskrives af kongen. Kvinder, tjenestefolk og fattigfolk for valgret.

Valgretsalderen for Folketinget sættes op fra 25 til 30 år. For Landstinget bliver valgretsalderen sat op fra 25 til 35 år.

Der indføres en presselov som indskrænker pressefriheden. Hvis landets sikkerhed og forhold til stormagterne kræver det kan der indføres censur.

 

1916
Der udbryder generalstrejke på De Dansk Vestindiske Øer. Dette sker efter der i nogen tid har været politisk og social utilfredshed på øerne.

Ved en folkeafstemning stemmer 284.000 for og 158.000 imod salget af De Danske Vestindiske Øer. USA køber de tre øer for 25.000.000 dollars.

Violinist Svend Asmussen fødes.

 

1917
Salget af De Danske Vestindiske Øer gennemføres. USA anerkender derimod Danmarks ret over Grønland. De fleste andre lande i verden afgiver også deres anerkendelse, dog ikke Norge.

I forbindelse med første verdenskrig erklærer Tyskland, at de vil fører ubådskrig uanset nationalitet. Danmark mister igennem krigen 275 skibe og 700 sømænd.

Som modtræk på den eksport som Danmark har haft til Tyskland igennem krigen, forbyder Storbritannien al eksport til Danmark, dog med undtagelse af kul. Den danske økonomi rammes meget hårdt.

Forfatter Tove Ditlevsen fødes.

Entertainer Otto Leisner fødes.

Skuespiller Valdemar Psilander dør.

 

1918
Valgretsalderen for Folketinget sættes ned fra 30 til 25 år. Valgretsalderen for Landstinget forbliver forsat 35 år.

Danmark for sit første kvindelige medlem af Folketinget, Elna Munch.

Danmark rammes af den spanske syge. 12.000 borger dør, hovedsagligt børn og unge.

I Tyskland og Danmark tales der i landenes Rigsdag om den dansk-tyske grænse i Nordslesvig.

Som følge af den tyske stats sammenbrud, udråbes Als til en Rådsrepublik. To dage efter opløses republikken igen.

Efter Tyskland har tabt første verdenskrig, henvender Danmark sig til Storbritannien og Frankrig for at få lagt en ny grænse i Nordslesvig. En landegrænse lagt efter den derboende befolknings nationale sindelag.

Efter forhandlinger imellem den danske regering og det islandske Alting, bliver Island en fri og selvstændig stat. Udenrigspolitik skal dog stadig føres fra Danmark i de næste 25 år. Den danske konge forblev formelt landets statsoverhoved.

Forfatter Ib Henrik Cavling fødes.

Arkitekt Jørn Utzon fødes.

 

1919
Flensborgsbevægelsen kæmper for at få et udelt Slesvig tilbage til Danmark.

Pressecensuren, som blev vedtaget i en lov i 1915, ophæves.

Der indføres menighedsråd ved lov.

Godsejernes økonomi og politisk indflydelse reduceres kraftigt, efter regeringen har vedtaget en ny jordlov. Al jord tilhørende præstegårdene inddrages.

For de ansatte i Københavns kommune indføres der en arbejdsuge på 48 timer. Landes øvrige kommuner følger hurtigt eksemplet.

Efter en del uro og strejke indføres der otte timers arbejds-dage for de erhverv som findes i byerne. Den del af befolkningen som er ansat ved landbruget har forsæt uændret arbejdsvilkår.

Skuespiller Ove Sprogøe fødes.

 

1920
Ny grundlov underskrives. I den ny grundlov frasiger kongen sig ret til at erklære krig og slutte fred.

Danmark melder sin ind i det nyoprettet Folkeforbund. I 1945 afløses forbundet af FN.

Der afholdes to folkeafstemninger i Slesvig om hertugdømmet fremtidig tilknytning til Danmark. Zone 1, Nordslesvig, stemmer dansk. Zone 2, Sydslesvig, stemmer tysk.

Den 15. juni overdrager vinderne af første verdenskrig Nordslesvig til Danmark.

Rigsdagen vedtager at Nordslesvig ikke længere et selv-styrende hertugdømme. Nordslesvig indlemmes i Danmark.

Det danske luftfartsselskab grundlægges, det første af sin art i Europa. Selskabet første rute går til Warnemünde, rute nummer to går til London.

Skuespiller Buster Larsen fødes.

 

1921
Danmark erklærer hele Grønland for dansk koloni. 

Tyendeloven afskaffes. Skudsmålsbøger afskaffes og arbejdsgiverens ret til at slå sine tjenestefolk afskaffes.

Tegner og forfatter Ib Spang Olsen fødes.

 

1922
Myndighedsalderen blev sat ned fra 25 til 21 år.

Den første radioudsendelse i Danmark finder sted.

 

1923
For første gang kan man opleve en talefilm i Danmark.

Kogebogsforfatter Kristine Marie Jensen dør.

 

1924
Filminstruktør Erik Balling fødes.


 

1925
Kvinder får adgang til visse præsteembeder.

Norge erklærer, at Danmarks overherredømme over Østgrønland ikke kan godkendes.

Skuespiller Dirch Passer fødes.

 

1926
Der er økonomisk krise som især rammer landbruget.

Danmarks Radio sender for første gang radioavis.

 

1927
Den økonomiske krise forsætter. Regeringen påbegynder et spareprogram, hvor staten og kommunerne skal spare kr. 74.000.000,-.

Kunstmaler Michael Ancher dør.

Kunstmaler Laurits Tuxen dør.

 

1928
Den økonomiske krise aftager og arbejdsløsheden falder.

Danmarks stolthed, skoleskibet “København”, forsvinder sporløst under en rejse fra Argentina til Australien.

 

1929
Digter, komponist og pianist Benny Andersen fødes.

 

1930
Dødsstraffen afskaffes i Danmark. Den kriminelle lavalder hæves fra 14 år til 15 år.

Efter børskrakket på Wall Street i 1929 rammes også Danmark af den internationale økonomiske krise. Arbejdsløsheden stiger til 15 procent.

En attentatmand affyrer et skud i Folketinget imens socialministeren taler. Skuddet afværges og rammer loftet.

 

1931
En norsk fanger besætter en del af Østgrønland, besættelsen bakkes op af den norske regering. Efterfølgende stævner Danmark Norge ved den internationale domstol i Haag.

Forfatter Klaus Rifbjerg fødes.

Radiovært Jørn Hjorting fødes.

Komponist Carl Nielsen dør.

 

1932
Arbejdsløsheden når 34 procent.

Tyskland indfører en told på smør, der er det tredobbelte af det normale. Tolden rammer Danmark meget hårdt, og den er medvirkende til at valutabeholdningen falder fra kr. 63.000.000,- til kun kr. 3.000.000,-.

 

1933
Imellem Danmark og Storbritannien indgås en handelsaftale, hvor danske bacon og britisk kul er hovedprodukterne.

Domstolen i Haag afsiger dom i sagen, imellem Danmark og Norge, om retten til Grønland. Danmark ene og alene har overherredømmet over hele Grønland.

Det forbydes ved lov at ungdomsorganisationer må bærer uniformer.

 

1934
Den første kvindelige dommer ansættes i byretten.

I København tages den første S-tog-linje i brug.

Sanger og skuespiller Otto Brandenburg fødes.

Kunstmaler Paul Gustav Fischer dør.

 

1935
Lillebæltsbroen, den gamle, blev indviet.

På Island indføres der fri abort.

Under pseudonymet Isak Dinesen udgiver Karen Blixen “Syv fantastiske fortællinger”. 

Skuespiller Ghita Nørby fødes.

Kunstmaler Anna Ancher dør.

Sølvsmed Georg Jensen dør.

 

1936
Forfatter Jane Aamund fødes.

 

1937
Præst og forfatter Johannes Møllehave fødes.

 

1938
Det gøres valgfrit, om skolerne på Færøerne bruger dansk eller færøsk i undervisningen.

Ønsket om eget parlament på Færøerne er stigende. Det færøske flag begynder at blive brugt.

 

1939
Danmark og Tyskland underskriver en ikke angrebspagt.

Et britisk fly, på et bombetogt mod Tyskland, kommer ved en fejl til at bombe Esbjerg, en enkelt person dør.

Tyskland kræver at Danmark opstiller luftværnskanoner og beskyder fremmede fly over det danske luftrum. Danmark går modvilligt med på kravet.

Flere danske skibe sejler på tyske miner udfor britiske havne.

 

1940
Efter få timers kamp besættes Danmark af Tyskland. På dansk side er der 13 døde soldater og 24 sårede.

Storbritannien besætter Færøerne og Island, for at undgå at Tyskland besætter de danske øer.

 

1941
Den danske ambassadør i USA, Kauffmann, har fra krigens start udtalt at han ikke føler sig forpligtet overfor den danske regering. Kauffmann giver USA lov til at anlægge militære baser på Grønland.

Efter tysk krav anholder det danske politi cirka 300 kommunister. Dette sker efter at Tyskland har angrebet Sovjetunionen. Alt kommunistisk virke i Danmark forbydes ved lov.

Frikorps Danmark oprettes. Korpset bliver på cirka 1.500 frivillige.

Efter ønske fra Islands befolkning, trækker de britiske tropper sig fra øen og erstattes af tropper fra USA.

 

1942
John Christmas Møller, der er flygtet til London, begynder at tale til det danske folk via BBC. John Christmas Møller opfordrer blandt andet danskerne til væbnet modstand mod besættelsesmagten.

Det danske politi anholder endnu 250 danske kommunister.

 

1943
Danmark får sin første kvindelige dommer i Højesteretten.

Den tyske besættelsesmagt kræver, at den danske regering skal indføre dødsstraf for medvirken til sabotage. Den danske regering afviser kravet om dødsstraf samme dag. Få timer efter det danske svar, henretter tyskerne den første modstandsmand.

Tyskerne pågriber de danske kommunister som politiet har interneret i Horserødslejren. 90 personer når at flygte, 150 personer sendes til koncentrationslejere i Tyskland.

Den danske regering bryder sammen og holder op med at fungere.

Frihedsrådet oprettes. Rådet skal koordinere de danske modstandsgrupper.

Den sidste del af det danske militær afvæbnes af tyskerne. Flåden når at sænker de fleste skibe inden de kommer på tyske hænder.

Af de sidste jøder som bor i Danmark, når tyskerne at pågribe de 472. Efter pågribelsen sendes de danske jøder til koncentrationslejeren Theresienstadt. Inden aktionen er cirka 7.000 danske jøder undsluppet, især ved illegale sejlruter til Sverige.

Forfatter Henrik Pontoppidan dør.

 

1944
Præst og digter Kaj Harald Leininger Munk bliver skudt af tyskerne.

Island opsiger ensidigt unionen med Danmark, og erklærer derved Island for værende en uafhængig republik.

Der bliver afholdt store folkestrejke i København. Tysker dræber cirka 100 personer under urolighederne.

Cirka 2.000 personer fra det danske politi tages til fange og deporteres til Koncentrationslejrer i Tyskland. 7.000 politifolk går derefter under jorden, de fleste deltager derefter aktivt i modstandskampen.

Den første seksualundervisning kommer på skoleskemaet i den danske folkeskole.

 

1945
RAF bomber Shellhuset i København, som huser Gestapos hovedkvarter i Danmark. Under aktionen bliver den franske skole på Frederiksberg bombet ved en fejltagelse, hvor 112 personer, heraf 88 børn, dræbes.

Danmarks befrielse. Med undtagelse af Bornholm overgiver de tyske tropper sig i Danmark.

Russiske fly bomber Rønne og Nexø to dage i træk. Tyskerne forlader derefter Bornholm, derefter besættes øen af russiske tropper.

I forbindelse med retsopgøret efter Anden verdenskrig indføres der i Danmark dødsstraf med tilbagevirkende kraft.

For at få gjort de sorte penge værdiløse, som var blevet lavet under den netop afsluttet verdenskrig, foretages der en pengeombytning.

Danmark kræver en krigsskadeserstatning på 10.000.000.000,- kr. af Tyskland.

Danmark og 49 andre lande grundlægger FN.

Sang og sangskriver Kim Melius Flyvholm Larsen fødes.

 

1946
De russiske tropper på Bornholm opgiver deres besættelse. Hele Danmark er nu frit.

Der afholdes folkeafstemning på Færøerne. Øerne ønsker forsat tilhørsforhold til Danmark.

USA ønsker at købe Grønland, det afvises blankt fra dansk side.

Skuespiller Lisbeth Dahl fødes.

Forfatter Dan Turèll fødes.

Opfinder og flypioner Jacob Christian Hansen-Ellehammer dør.

 

1947
Christian den 10. dør. Frederik den 9. indtræder som konge.

 

1948
Danmark begynder at modtage Marshall-hjælp. Frem til 1953 vil Danmark modtage 1.700.000.000,- kr. i bistand.

I Danmark er der frygt for at Sovjetunionen vil besætte landet.

Ny Lov om begrænset færøsk selvstyre træder i kraft.

Hjemmeværnet oprettes.

Filminstruktør Bille August fødes.

 

1949
Danmark melder sig ind i NATO.


Spørgsmålet om Sydslesvig bryder frem igen, regeringen afviser sagen med det samme.

Kunstner Robert Storm Petersen dør.

 

1950
De sidste henrettelser i retsopgøret efter 2. verdenskrig bliver udført.

Forfatter Johannes Vilhelm Jensen dør.

 

1951
I forbindelse med krigen i Korea sendes det danske hospitalsskib Jutlandia til området, hvor det skal deltage i en FN-operation.

Folketinget vedtager at Danmark skal deltage i en FN-hær.

Kvinder får nu også mulighed for at modtage kongelige ordener.

Faste TV-udsendelser begynder i Danmark.

 

1952
Skuespiller Liva Weel dør.

 

1953
Etkammersystemet indføres, Landstinget nedlægges.

Valgretsalderen sættes fra 25 ned til 23 år.

Der afholdes folkeafstemning om den danske tronfølgelov. Resultatet lyder: Hvis den afdøde regent ikke har nogle sønner, overtages retten til tronen af førstefødte datter.

Folkeafstemningen stemmer også ja til, at Grønlands status ændres fra koloni til et dansk amt. Grønland indlemmes i Danmark.

Sanger og sangskriver Steffen Brandt fødes.

 

1954
Island forlanger at få de islandske håndskrifter udleveret fra Københavns Universitet til Island.

Forfatter Marin Andersen Nexø dør.

 

1955
Sanger Sanne Salomonsen fødes.

Skuespiller Ib Schønberg dør.

 

1956
Folkepensionen vedtages af Folketinget.

Filminstruktør Lars von Trier fødes.

 

1957

 

1958
Blokfløjtespiller Michala Petri fødes.

Digter Michael Peter Strunge fødes.

 

1959
Arbejdstiden hedder fra nu af 45 timer om ugen.

 

1960
Tjenestetiden for værnepligtige ændres fra 16 måneder til 12.

 

1961
Danmark søger om optagelse i EF.

Valgretsalderen sættes fra 23 ned til 21 år.

 

1962
Forfatter Karen Blixen dør.

Fysiker Niels Bohr dør.

Forfatter Hans Kirk dør.

 

1963
Komponist og violinist Jacob Gade dør.

 

1964
Danmark sender 700 danske FN-soldater til Cypern.

 

1965
Der indgås aftale imellem Danmark og Island om udlevering af de islandske sagaer til Island.

Det danske politi begynder at bære våben. Dette sker efter en episode hvor en biltyv under sin flugt nedskyder fire betjente på Amager.

Skuespiller Peter Martinus Malberg dør.

 

1966
Skuespiller og sanger Osvald Helmuth dør.

 

1967
Danmark søger igen om optagelse i EF.

Der indføres en ny type skat i Danmark, en moms på 10%.

Store demonstrationer i København imod Vietnamkrigen.

Arkitekt, forfatter m.m. Poul Henningsen dør.

 

1968
Et bombefly fra USA styrter ved Thule-basen. Flyet er lastet med brintbomber.

Igen store demonstrationer i København imod Vietnamkrigen.

Filminstruktør og manuskriptforfatter Carl Th. Dreyer dør.

 

1969
Myndighedsalderen blev sat ned fra 21 til 20 år.

 

1970
Ved en kommunalreform reduceres amterne i Danmark til 14. Herrederne afskaffes og erstattes af 275 kommuner. Sognene mister deres politiske indflydelse.

 

1971
Danmark begynder at levere de håndskrivende sagaer retur til Island.

Valgretsalderen sættes fra 21 ned til 20 år.

Fristaden Christiania grundlægges.

Arkitekt Arne Jacobsen dør.

 

1972
Frederik den 9. dør. Margrethe den 2. indtræder som dronning.

Sporvognene kører for sidste gang i København.

Skolepligten i Danmark udvides fra syv år til ni.

Skuespiller Asta Nielsen dør.

Møbeldesigner Børge Westergaard Mogensen dør.

 

1973
Danmark melder sig ind i Det Europæiske fællesskab.

Danmark rammes af en oliekrise.

Fri abort i Danmark bliver lovlig.

Billedkunster Asger Jorn dør.

 

1974

 

1975

 

1976
Myndighedsalderen blev sat ned fra 20 til 18 år.

Forfatter Tove Ditlevsen dør.

Skuespiller og forfatter Stig Lommer dør.

 

1977

 

1978
Valgretsalderen sættes fra 20 ned til 18 år.

Muligheden for dødsstraf i forbindelse med krig eller besættelse lukkes ned af Folketinget.

Forfatter Ib Henrik Cavling dør

Arkitekt Jørn Utzon dør.

 

1979
Efter en folkeafstemning i 1978, får Grønland den 1. maj hjemmestyre.

Der indføres efterløn i Danmark.

Danmark rammes igen af en oliekrise.

 

1980
Skuespiller Dirch Passer dør.

 

1981
Der findes store olieforekomster i den danske undergrund i Nordsøen.

Skuespiller Arthur Jensen dør.

 

1982
Den danske fregat Peder Skram kommer ved et uheld til at affyre et missil, der ved nedslaget beskadiger et sommerhusområde.

 

1983
I årets løb kommer det til flere gadekampe imellem Bz’er og politiet.

Efter dansk prøveboringer, efter olie, nordøst for Hesselø, kommer det til verbal krig mellem Danmark og Sverige. Sverige mener at området er svensk. Det forliges senere at området er dansk.

 

1984
Danmark er det tredje mest forgældet land i Vesteuropa.

 

1985
Skuespiller Poul David Reichhardt dør.

 

1986
Digter Michael Peter Strunge dør.

 

1987

 

1988
TV2 begynder at sende. Danmark har nu to landsdækkende kanaler.

 

1989

 

1990
Der udbryder brand på færgen Scandinavian Star, 158 passager dør.

Retssagen mod de syv medlemmer af Blekingegadebanden begynder.

 

1991
For første gang siden 1963 har Danmark overskud på betalingsbalancen.

Folketinget stemmer nej til Danmark indmeldelse i Vestunionen.

 

1992
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes nej til Maastricht-traktaten.

Danmark bliver Europamester i fodbold.

 

1993
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes ja til Edinburgh-traktaten. Efterfølgende er der voldsomme uroligheder i København.

Arbejdsløsheden er ganske høj. I Danmark er der 339.000 ledige.

Journalist Gunnar “Nu” Hansen dør.

Forfatter Dan Turèll dør.

Skuespiller Buster Larsen dør.

 

1994
Den første danske krigshandling siden anden verdenskrig finder sted. En dansk udsendt kampvognsenhed i Jugoslavien besvare serbisk beskydning. Cirka ni serber dør, danskerne har ingen tab.

 

1995
Thule-sagen bryder for alvor ud, da det kommer frem at tidligere statsmister H. C. Hansen tillod amerikanske atomvåben på Thulebasen på Grønland tilbage i 1957.

Erik Ninn-Hansen dømmes skyldig i Tamilsagen.

En gruppe præster, iført præstekjoler, protester mod den frie abort. En moddemostation kaster æg mod præsterne.

 

1996
Kunstner og forfatter Piet Hein dør.

 

1997
Folketinget giver homoseksuelle par lov til kirkelige vielser.

 

1998
Der afholdes folkeafstemning i Danmark. Der stemmes ja til Amsterdam-traktaten.

Storebæltsbroen indvies. Broen bliver fra starten en stor succes.

 

1999

 

2000
En folkeafstemning bekræfter at danskerne vil beholde kronen som møntenhed, Euroen bliver forkastet.

Øresundsbroen indvies. 

Pianist og entertainer Børge Rosenbaum, alias Victor Borge, dør.

 

2001

 

2002
Danske soldater sendes til Afghanistan for, sammen med USA og Storbritannien, at bekæmpe det lokale Taliban-styre.

Den første linje af den københavnske metro indvies.

 

2003
Regeringen vedtager at Danmark, sammen med USA og Storbritannien, skal gå i krig mod Irak.

Bornholms fem kommuner lægges sammen til en stor kommune.

 

2004
Skuespiller Ove Sprogøe dør.

 

2005
Filminstruktør Erik Balling dør.

 

2006

 

2007
Kommunalreform i Danmark. Kommunerne reduceres til 98 og amterne nedlægges til fordel for fem regioner.

De danske tropper i Irak kaldes hjem.

Møbeldesigner Hans Jørgensen Wegner dør.

Sanger og skuespiller Otto Brandenburg dør.

 

2008
Der afholdes folkeafstemning i Grønland og der stemmes for et udvidet selvstyre til Grønland, gældende fra 2009. Danmark og Grønland har forsat fælles statsoverhoved samt fælles forsvar.


For at bekæmpe pirateri sendes det danske krigsskib Absalon til Afrikas Horn.

Entertainer Otto Leisner dør.

 

2009
Det afholdes folkeafstemning om den danske tronfølgelov. Resultatet bliver at det førstefødte barn får retten til tronen uanset køn.

 

2010
En tjetjensk mands forsøg på en terrorhandling i København mislykkes, da bomben sprænger uplanmæssigt for gerningsmanden, under sit ophold på Hotel Jørgensen tæt ved Nørreport i København.

 

2011
Folketinget vedtager at det danske luftvåben skal sende seks F-16 fly samt personel på 344 til Sicilien, for at indgå i en international styrke der skal sikre luftrummet over det borgerkrigsramte Libyen. Missionen varede i syv måneder og styrkerne kaldtes derefter hjem igen.

 

2012
Skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller dør.

 

2013
En mindre styrke af den danske luftvåben sendes til Mail, for at støtte og indgå i Mali’s egne og franske styres kamp, imod den al-Qaeda relateret gruppe som har taget kontrol og magten over det nordlige Mail.  

Danmark trækker sine tropper ud af Afghanistan. 43 danske soldater har mistet livet i denne krig mod Taliban. Danske soldater vil dog forsat være i Afghanistan frem til udgangen af 2014, men nu som en del af en NATO-styrke, som skal hjælpe en ny demokratisk regering på vej i det krigsplagede land.

 

2014
62,50 % af de danske valgdeltager stemmer, ved en folkeafstemning, “Ja” til at Danmark skal tilslutte sig den fælles europæisk patentdomstol.

Et Hercules transportfly, syv F16-fly samt personale bestående af 140 personer sendes til Mellemøsten, for at deltage i bekæmpelsen af den ekstreme islamiske gruppe ISIS/ISIL (Islamiske Stat i Irak og Levanten), også kaldet Islamisk Stat.

 

2015
En attentatmand udførte et terrorangreb med automatvåben imod kulturhuset Krudttønden. En mand dræbes og tre betjente blev såret. Følgende nat udfører samme person endnu et terrorangreb imod synagogen i Krystalgade i København. En vagt foran synagogen dræbes og endnu et par betjente såres af skud.