Fødsel og dåb:

Dato for fødsel: 26. marts 1902
Fødested: Skovsø Mark, Ottestrup Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt

Dato for dåb i kirke: 25. maj 1902
Kirke: Ottestrup Kirke, Ottestrup Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt

Konfirmation:

Dato for konfirmation: 16. april 1916
Kirke: Sorterup Kirke, Sorterup Sogn, Slagelse Herred, Sorø Amt

Vielse:

Dato for vielse: 10. februar 1935
Ægtefælle: Marie Pedersen
Kirke: Lynge Kirke, Lynge Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt

Død og begravelse:

.

.

Børn:

.

.

Folketællinger:

Ane nr.: 00004

Forældre:
Far: Hans Andersen
Mor: Christine Margrethe Pedersen

Moder til fælles barn, i lige linje i slægten:
Hustru: Marie Pedersen

Barn, i lige linje i slægten:
Søn: Niels Kristian Andersen

Fotoalbum

Kalender, samtidens historiske begivenheder

.

.

Skolegang: først i Ottestrup og derefter skolen i Vedbysønder.

Opvokset i Skovsø, flyttede til Næsby ved Skoven i 1917, efter forældrene havde købte Tjørnholm i 1916.

Kristian Peder Andersen var hverken soldat, eller tjente hos bønderne. Men har sikkert arbejde på gården, for sig fader. I forbindelse med hans konfirmation, står der i kirkebogen skrevet ”hjemme”, hvilket hentyder til, at han ikke var ude at tjene andet steds. 

Oplysninger omkring Kristian Peder Andersens konfirmation står opskrevet i Ottestrup Kirkebog, men selve konfirmationen afholdes i Sorterup Kirke. 

Kristian Peder Andersen mødte sin kommende kone Marie Pedersen til et bryllup, i Lynge ved Sorø, den 25. maj 1933, mellem Kristian Peder Andersens fætter Lars Pedersen, sønnesøn af ane 18 og 19, Lars Pedersen og Sidse Bolette Jensen, og Marie Pedersens søster Magda Mouritsine Pedersen.

Bonde. Ejer af Tjørnholm, som han overtog efter sin fader den 1. april 1938. Han solgte igen til sin søn, Niels Kristian Andersen, i efteråret 1972. 

Udover at være landmand, varetog han også nogle små erhverv i lokalsamfundet. Det var stillinger som “vandsynsmand”, “snefoged” og “hesteforsikringsmand”.

Kristian Peder Andersen var kendt for, at holde af øl. Samtidig var han også kendt for at værre en meget venlig, munter og reel person, uden nogen form for ondskab. Men der er nu blevet fortalt mange sjove historier om denne mand.

Engang Kristian Peder Andersen havde været i Slagelse, var han havnet på et værtshus. Resultatet blev, at en af servitricerne gerne ville kende lidt mere til denne Kristian Peder Andersen. Men han var ganske uinteresseret. Da servitricen senere telefonerede hjem til Kristian Peder Andersen, var det hans kone, Marie Andersen, som tog imod opkaldet. Marie Andersen gav røret til sin mand, uden at tage notits af, at der var en fremmed dame i telefonen. Han selv var da godt klar over hvem denne dame var, så da han tog røret, sagde han: “Nej, den kvie solgte jeg i sidste uge!”, lagde røret på igen og alt var som før.

Når man var på besøg på Tjørnholm, skulle mændene gerne ud og bese gårdens dyr. På sin lille rundtur havde Kristian Peder Andersen altid gemt par øl, hist og her, såkaldte “hønsereder”. Bag en sæk korn, stod måske ti bajer. I krybben, hos hestene, lå der måske fem. o.s.v. Godt nok drak Kristian Peder Andersen en del øl, men han fik altid passet gården, og havde aldrig økonomiske problemer.

Det er blevet sagt at Kristian Peder Andersen var ”mors dreng”, og at han først begyndte at drikke efter moderens død. Andre har fortalt at det var efter hans faders død, andre igen, har sagt at det var efter hans højt elskede bror, Jens Peder Andersens død, at hans drikkeri tog til. Det korte og det lange er dog, at Kristian Peder Andersen i en eller anden form havde et for stort forbrug af øl, til last for hans kone og børn.

Kristian Peder Andersen boede på Tjørnholm frem til januar 1984, hvor han døde efter kort tids sygdom. Kristian Peder Andersen blev lagt til hvile i det samme gravsted, hvori hans forældre lå.